Flere konservative borgmestre mener, at smertegrænsen er nået, og vil af med skattestoppet for at sikre en ordentlig velfærd

af Claus Andersen, Århus
Statsminister Anders Fogh Rasmussen er ikke lige 'min kop te'. Det er ikke kun fartgrænser han overskrider, men alle anstændighedsgrænser med sin magtarrogance og hovne foragt for almindelige menneskers liv.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er heller ikke 'min kop te', når han som en anden ridefoged svinger pisken over de dovne ledige, der med pistolen for tindingen sættes på træhesten, i gabestok og stilles til offentlig spot og spe foran de hujende liberalister, der med deres mørke menneskesyn opfatter mennesker som en tilbudsvare.
Socialminister Eva Kjer Hansen er heller ikke 'min kop te', når hun siger, at sagsbehandleren og bumsen i fremtiden skal mødes på bænken. Det er en 'tynd kop te', når de samme stressede sagsbehandlere i hverdagen drukner i bureaukrati og kontrol. Et kvarters samtale udløser ofte mere end to times arbejde ved computeren.
Der er så meget kontrol, at der næsten ikke er tid til at skaffe de arbejdsløse i arbejde. Det er papiret og computeren, der er i centrum, og ikke borgeren. 80 procent af tiden bruges på bureaukrati og kun 20 procent på borgeren.
Socialrådgiverne flygter fra arbejdspresset, de mistænkeliggøres, og der er ingen respekt for deres arbejde. Nille-Eva skulle i stedet tampe arbejdsgiverne med krabasken og tvinge dem til at tage et større socialt ansvar. I dag er der en historisk chance for et arbejdsmarked, hvor der både er plads til alle og brug for alle.

Smertegrænsen er nået
'Hvis man ikke kan arbejde, hjælper det jo ikke noget at svinge pisken. Mange har behov for at komme på førtidspension, i fleksjob eller at få et socialfagligt tilbud i stedet for. Vi må være en smule mere realistiske', siger den konservative arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen.
Hvor har han dog ret. På trods af, at de konservative har profitten og uligheden som forudsætning, så er jeg måske bare en skabskonservativ, der har brug for noget gammeldags moral og etik?
Vi har jo set en konservativ integrationsordfører, Henriette Kjær, angribe regeringens asylpolitik og sige: 'Vi skal behandle dem, der bor på asylcentre ordentligt, og almindelig anstændighed er røget sig en tur'.
En Connie Hedegaard der mener, at statsministerens restriktive fortolkning af habilitetsreglerne har gjort det 'ret umuligt at være politiker og minister'. Og flere konservative borgmestre mener, at smertegrænsen er nået, og vil af med skattestoppet for at sikre en ordentlig velfærd. Det er lige 'min kop te'.
Men de konservative herremænd har jo også altid passet godt på deres bønder og heste. Hvis man i de travle perioder drev for meget på hesten og lod den arbejde ud over, hvad den kunne magte, kom det ret hurtigt til at koste penge. Den kunne ikke arbejde og hvem vil købe en syg, afmagret og nedslidt hest?

Ordentlige mennesker straffes
I dag bliver almindelige ordentlige mennesker, der passer deres arbejde og betaler enhver sit, kontrolleret og straffet, hvis de ikke kan honorere kravene på dagens stressende arbejdsmarked.
Regeringen blander sig i tide og utide i, hvordan offentligt ansatte udfører deres arbejde. Gennem øget bureaukrati ødelægges de ansattes muligheder for at leverer en ordentlig vare, og alligevel revses de samme ansatte for ikke at gøre det godt nok. Først svines du til, og bagefter siger de, at du lugter. Det er utilstedeligt, hyklerisk og demagogisk.
Der er penge i at være et socialt ansvarligt parti og skaffe arbejde til dem der kan og i et ordentligt arbejdsmiljø. Giv de svageste arbejdsfred. Det rummelige arbejdsmarked er ikke tvang, kontrol og spare penge. Indstil aktiveringsjagten på de syge, invaliderede og nedslidte.
Det er min kop te, men 'tak for kaffe' til VK-regeringens velfærdspolitik.