I et sådant samfund kan folk ikke ved økonomiske spekulationer/transaktioner tilrane sig noget på andres bekostning
af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Hvis jeg var passagerer på et skib, der sejlede på Stillehavet, og skibet gik ned i stormvejr, men at jeg som den eneste nåede at svømme i land til en øde ø - hvad så? Jeg fandt ud af, at jeg var det eneste menneske på denne ø. Hvad skulle jeg gøre? Spejde efter et andet skib, men der kom altså ingen.
Hvad skulle jeg så gøre? I min rygtaske, som jeg fik med, var der kun få ejendele, dog en pæn pengesum og et dankort. Men der var intet at købe på øen. Jeg måtte indrette mig på en primitiv måde, hvor jeg kunne sove. Hvad skulle jeg spise? Jo, der var forskellige frugter med videre, som jeg kunne spise.
Jeg tænkte over, hvordan folk derhjemme havde talt om pengemangel. Jeg havde penge, men kunne ikke købe noget for dem, men jeg kunne alligevel eksistere. Et lys gik for mig, nemlig at pengesedler egentlig ingen værdi havde. De er et praktisk byttemiddel for varehandel og tjenesteydelser. Ikke andet.
Bare vi har de varer, som vi har brug for, enten til eget forbrug eller kan sælge dem til andre og købe deres varer, har vi det, som vi skal leve af - også en bolig at bo i og ligeså værksteder og fabrikker til varefremstilling.
Min fantasi udviklede sig til den tanke: at i et moderne samfund har vi en vareproduktion, der giver basis for pengefremstilling. Vi kan tillade os at bruge de penge, som repræsenterer værdien af vor varefremstilling, og når vi gør det og undlader at stifte gæld i udlandet, må der også være balance i vor samfundsøkonomi.
Hvordan så fordele pengene til folk, så de får købekraft - altså på en retfærdig måde? Ved at man skal have ydet en arbejdsmæssig indsats eller fået bevilget sociale pensioner.
I et sådant samfund kan folk ikke ved økonomiske spekulationer/transaktioner tilrane sig noget på andres bekostning. Der er ingen udbytningsmuligheder, der er årsag til social uretfærdighed. Jamen, det er da et ønskesamfund. Hvem ønsker ikke et sådant samfund?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278