26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hytte på Hytte!

Hytte på Hytte!

Fredag, 15. september, 2006, 00:00:00

USA`s selvopfattelse som uovervindelig led et ideologisk knæk 11. september 2001. Hvorfor kom Supermand ikke og ¤¤snuppede flyene i luften?¤¤

Torben A. Petersen
I 1974 kom Hollywood produktionen 'Towering Inferno', Det Tårnhøje Helvede, om en 135 etager høj bygning, der udbryder brand.
Cirka et år tidligere var WTC, World Trade Center, taget i brug. Byggeriet var prestigebyggeri ud over alle grænser. Men filmen var måske et forvarsel.
Hollywood har i øvrigt i de seneste mange år yndet at lave terror, aktion og skrækfilm. Eksempler: 'Supermand' og 'Batmand'.
I de fleste medier herhjemme har 11.9.2006 været omtalt i voldsom grad. DR1, DR2 og TV2 samt udenlandske tv-stationer har været ude med historier.Nogen formastede sig til, at angribe verdens stærkeste militærmagt! Og verdens største demokrati!
På henholdsvis DR2 og TV2 har vi kunnet se forskellen mellem den konkrete virkelighed og så Hollywood. Det vil sige filmindustribyen, som skaber af den amerikanske selvopfattelse kontra virkeligheden. TV2 viste aktion og skrækfilmen 'Air Force One' (1997) med en af hovedrolleindehaverne fra 'Star Wars'-filmene, Harrison Ford.
Han agerer en terrorramt amerikansk præsident. Bundlinjen: Det lykkes ham, næsten egenhændigt at nedkæmpe terroristerne og redde sig selv og sin familie. Tårevædet amerikansk 'happy end'! USA`s selvopfattelse genbekræftet.
Den 11.9. 2001 er en anden historie. Men grundet begivenhedens spektakulære karakter kunne hele forløbet være udtænkt i en af Hollywoods manuskriptfabrikker. Men skulle Hollywood have drejet en sådan film, skulle slutningen have været anderledes.
Landets selvopfattelse som uovervindelig led nemlig et ideologisk knæk. Hvordan kunne det ske? Hvorfor kom Supermand ikke og 'snuppede flyene i luften?'
Det har været debatteret i de seneste to år, om Georg W. Bush med flere på en eller anden måde ikke havde en 'finger' med i angrebet på WTC.
Manden har jo skamredet begivenheden ved blandt andet at bruge den som undskyldning for at sikre USA`s olie- og naturgasinteresser i Irak, Afghanistan, Kaukasus og Golfen med videre.
DR2 viste i form af en tema-aften og flere dokumentarfilm, hvordan begivenhederne konkret havde udspillet sig for de involverede i WTC. Da BBC havde produceret flere af filmene, var der ikke den sædvanlige tårepersende stil, som præger mange amerikanske dokumentarfilm. Det var lige på og realistisk.
For Hollywood har allerede produceret flere film om begivenheden. Senest 'United 93' fra 2006, der er et regulært helteepos om passagerne i flyet, der gik til angreb på kaprerne! Og måske hermed reddede 'The White House'fra angreb.
Tænk, hvis United 93 havde nået sit mål. Det Hvide Hus i ruiner! USA i koma. Måske havde dette betydet, at et nyt samfund kunne udvikle sig. Et ikke-krigerisk og ikke-imperialistisk USA.
Til sidst: Hvis Danmark fortsat skal have et rødt dagblad, skal alle gode kræfter mobiliseres i kampen for, at skaffe flere abonnementer! Det vil være et megatab for venstrefløjen. hvis Dagbladet Arbejderen må lukke.
Den kritiske og målrettede debat for kampen for et retfærdigt og anstændigt samfund vil ikke længere have det påkrævede forum.

PS 'Hytte på hytte' er nordmændenes udtryk for 'Det tårnhøje helvede'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp