Vi skal ikke være bange for at lægge os ud med nogen, siger Fogh og hopper op i lommen på Bush

Politisk har Fogh benyttet ugen til at fjerne opmærksomheden fra den daglige småstatspolitik med nedskæringer finansministerarrogance og andre banaliteter. Danmark skal til at føre en aktivistisk udenrigspolitik!
For så vidt er der ikke noget i vejen med en aktivistisk udenrigspolitik, hvis den er baseret på solidaritet og ligeværdighed. Fogh kunne få rigtig mange venner rundt om i verden, hvis han slog i bordet, hvor han kom frem.
For eksempel: Jeg støtter fuldt ud jeres nye landbrugsreformer med fordeling af jorden til bønderne. Jeg støtter klart og aktivistisk jeres kamp for faglige organisationer. Jeg støtter jeres kamp for adgang til de rige landes markeder. Jeg støtter politisk og materielt Jer palæstinenseres kamp for en selvstændig stat. Jeg har sendt de varmeste hilsner til Cháves, Lula og de andre progressive ledere i Latinamerika og udtrykt støtte til frigørelsen fra USA`s imperialistiske greb.
Jeg sender 2400 veludrustede tropper til Colombia for at beskytte bønderne mod regimets overgreb. Og ja - jeg sender en eller to af Mærskflådens containerskibe til USA med fødevarer til fordeling blandt landets fattige.
En sådan Fogh, en sådan aktivistisk udenrigspolitik, ville vi være stolte af. Gid du må være vor leder længe. Tak kammerat Fogh!
I ugebrevet Mandag Morgen lancerede Fogh forleden den stik modsatte udenrigspolitik. Under parolerne frihed og demokrati vil Fogh føre en aktivistisk udenrigspolitik der ændrer verden.
- Militært er Danmark vældigt godt rustet, og vi har været blandt de hurtigste til at omstille os, siger Fogh til Mandag Morgen. Og spørger så, om hele samfundet til gengæld er rustet godt nok mentalt. Hans vision er nemlig, at aktivismen på verdensarenaen skal følges af en omstilling og mentalitetsændring på hjemmefronten. Derfor har Fogh blandt andet taget initiativ til at omstrukturere centraladministrationen.
Fogh er bestemt ikke stolt af Danmarks udenrigspolitiske kanon:
- Hvis du tager det sidste århundredes udenrigspolitik, var den jo fyldt med dobbeltmoral og hykleri. Tiden var præget af en typisk småstatstankegang om at leve stille og ubemærket, foregive at være neutral og ikke lægge sig ud med nogen. Den tankegang skal ændres.
Der er en bemærkelsesværdig genklang fra sprogbrugen og tankegangen i Foghs bog Fra socialstat til minimalstat, hvor han gør op med solidaritetens 'ynkelige slavementalitet'.
Vi skal ikke være bange for at lægge os ud med nogen, siger Fogh og hopper op i lommen på Bush:
- Internationalt har vi direkte adgang til den øverste politiske ledelse i USA, verdens eneste supermagt og den eneste nation, som har global rækkevidde.
Kampen som Fogh vil føre, er 'en global værdikamp mod nogen, som bekender sig til rent ud sagt formørket middelaldertænkning om menneskets rolle og status'.
Det er her Foghs aktivisme bliver virkelig uhyggelig og sort som graven. Den aktivistiske udenrigspolitik skal tage udgangspunkt i, at modsætningen i verden i dag går mellem terrorisme og diktatur og så neoliberalismens indskrænkende frihed. Er dét det syn, der skal lede omstillingen af centraladministrationen og en aktivistisk mentalitetsændring af den danske befolkning? Det er vist desværre dét, det handler om.
- Det er jo farligt, hver gang nogen får lidt ondt i maven. Det giver terrorister og andre potentielle fjender en fornemmelse af, at hvis bare de går hårdt nok til os, bliver vi svage i koderne og rejser. Og så opmuntrer vi dem til at fortsætte deres morderiske forehavende, sagde Fogh til Mandag Morgen.
Det var en rigtig kedelig start på ugen, og det kan blive meget værre i rigtig mange uger, der kommer!