Den kamp, som vi i øjeblikket fører for at forsvare den kommunale velfærd, har i realiteten også en anden dimension: Nemlig forsvaret for demokrati

af Karen Sunds
Det kommunale oprør breder sig.
En hel række kommuner truer nu ikke længere bare med at sætte sig op imod den benhårde Thor Petersen. De gør det også i praksis.
Oprøret blev indledt af Helsingørs konservative borgmester og umiddelbart efter fulgt op af Glostrup, Rødovre, Aalborg, Silkeborg og Købe, mens en række kommuner fortsat holder muligheden for at gå med i oprøret åben.
Bevægelsen er langt fra ved at miste tempo. Tværtimod er denne uge begyndt med strejker, forældreblokader og protester i en række byer.

Kovending
Og nu kan det også ses på regeringen, at den er kommet alvorlig i klemme.
I fredags rykkede regeringen således ud med godt 400 millioner i ekstra bloktilskud til kommunerne. Et beløb, der forslår som en skrædder i helvede.
Endnu mere bemærkelsesværdigt er dog et stort interview med finansminister Thor Pedersen i Børsen i fredags: Her erklærer han, at VC-regeringen bestemt ikke ønsker en mindre offentlig sektor. Tværtimod.
Det må siges at være en kovending af dimensioner. Lad os blot mindes samme dagblads interview med beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen 16. februar, 2004. Her udtaler et af regeringens tungeste ideologer:
'Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent, mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark'.
Og det er da også præcist, hvad VC-regeringen har gjort igennem årene. Lad os repetere de vigtigste årsager til kommunernes problemer: Det er regeringens skattestop, den minimale vækstramme, som kommunernes udgifter skal holde sig indenfor, kommunalreformen og den indefrysning af kommunernes penge som fulgte i kølvandet på reformen, udligningsreformen, samt den manglende statslige refusion af udgifterne til overførselsindkomster.
Med andre ord: Det er VC-regeringens politik, der er den direkte årsag til balladen.
Thor Pedersens nye udtalelser om den offentlige sektor er i virkeligheden et meget markant udtryk for, at regeringen nu ryster i bukserne over den mægtige folkelige modstand, der bryder sig vej op gennem den stenhårde beton.

Dagsorden kan ændres
Det er en bevægelse, som for alvor kan ændre den politiske dagsorden indenfor de næste uger, hvis den forstår at udvikle sit momentum.
Kommunernes Landsforening holder møde 28. september, og her kan det kommunale oprør blive bragt direkte ind på mødet, hvis presset er stærkt nok.
Og lad det være helt klart: Ganske vist truer Thor Pedersen med at gøre brug af det straffeinstrument, som han har: Nemlig den særlige ministerbeføjelse, som et flertal i folketinget udstyrede ham med i forbindelse med finansloven for 2006.
Her fik han formelt bemyndigelse til, udenom Folketinget, at skære i den enkelte kommunes bloktilskud, hvis ikke den makkede ret. Det er i høj grad den trussel, der har redet mange borgmestre som en mare.
Men det er også indlysende, at - rent politisk - kan Thor Pedersen slet ikke holde til at bruge dette straffeinstrument overfor for eksempel 20-30 kommuner.
Derfor skal presset forstærkes maksimalt over hele landet, for at få flest mulige byrådsflertal med ud i den aktion, som allerede er indledt. Hvis det lykkes, ramler korthuset for regeringen.

Centralisering
Den aktuelle situation har også udløst en intens debat om det kommunale selvstyres fremtid. Fogh Rasmussen bedyrer sin støtte til det kommunal selvstyre.
Men sandheden er, at VC-regeringen lige siden sin valgsejr i 2001 systematisk har arbejdet på at undergrave det kommunale selvstyre. Det sker via en stadig mere centralistisk styring af kommunernes handlinger, helt ned i detaljen.
Og for et par uger siden slap ånden så ud af flasken, da den gavflabede ordfører Jens Rohde direkte udtalte, at hvis kommunerne ikke vil påtage sig ansvaret for økonomien, så må der mere statslig centralisme til.
Det var en farlig udvikling, og der gik kun få timer før Fogh selv gik i pressen for at demontere bomben.
Men måske kom Rohde meget tæt på at røbe den virkelige dagsorden.
Nu ser vi Kristian Thulesen Dahl (DF) lufte det synspunkt, at det kommunale selvstyre kan afskaffes, således at hver enkelt kommune forhandler sit eget budget med finansministeren.
Det er netop den type statslig styring, som VC-regeringen har indført af de nye regioner.
Hvad er det disse uhyre centralistisk indstillede politikere vil opnå ved en afskaffelse af det kommunale selvstyre? Svaret er: En langt stærkere magt koncentreret i hænderne på nogle få personer i den siddende regering. En effektiv afmontering af den mulighed som den lokale folkelige modstand trods alt i dag har for at blive hørt via lokale aktioner.
En magtkoncentration, som ikke mindst for DF ville betyde, at de får større politisk indflydelse, end de har i dag.

Forsvar for demokratiet
Derfor har den kamp, som vi i øjeblikket fører for at forsvare den kommunale velfærd, i realiteten også en anden dimension: Nemlig forsvaret for demokrati, Imod det renlivede 'statslige kommisærstyre', som VC-regeringen er en mester i.
Denne side af kampen er der brug for at sætte mere fokus på. for denne kamp, forsvaret for de åndehuller lokalt, som den folkelige vilje fortsat kan slippe ud igennem - er ikke mindre vigtig end den økonomiske kamp.