Med undren læser vi mediernes fremstilling af budgetforliget i København - hvor budskabet er, at ¤¤besparelserne blev fejet af bordet¤¤. Men i KFO betragter vi også 43 millioner kroners besparelse som en slat

fra KFO, Københavns forældrenetværk
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i KFO mener, at der ikke er mere at hente på dag- og fritidsinstitutionsområdet. Tværtimod. Men siden 1980`erne har man taget lidt hvert år, og samtidig kommet flere børn ind i institutionerne.
Med budgetforslaget vil man nedlægge 200 pladser på Vesterbro og Nørrebro. Men I KFO mener vi, at man med fordel kunne ændre på normeringerne i stedet for at skære pladser. Undersøgelser viser, at flere kvadratmeter pr. barn giver mindre sygdom - og det er der vel ingen forældre, der ikke ville se som en velkommen serviceforbedring.
I KFO mener vi også, at man kunne have brugt anledningen til at kigge på, om institutioner med mange 'sprogbørn' skulle have været bedre normeret, end de er i dag - i stedet for bare at lukke pladser.
Undersøgelser viser, at børnene lærer bedre dansk i takt med, at der er færre børn pr. voksen. Når det er sagt, synes vi i KFO, at det er bedre, at man vælger at lukke institutioner, frem for fortsat at bruge grønthøstermetoden.
Og det er bedre at nedlægge uforbrugte pladser, end at blive ved med at tage lidt her og der. Men vi er bange for, hvilke institutioner der vil blive lukket, og de konsekvenser det kan have.
For det første ligger mange pædagogisk gode institutioner i dårlige fysiske rammer, og vi er usikre på om det er den pædagogiske kvalitet eller de fysiske rammer, der kommer til at være afgørende for institutionens liv eller død.
For det andet er det sådan, at nogle institutionsledere arbejder hårdt for at beskytte personale og børn mod det utal af 'gode ideer' forvaltningen får, der giver mere kontorarbejde til pædagogerne. Denne form for beskyttelse sætter vi forældre stor pris på, men det gør forvaltningen næppe. Så vi er også usikre på, om forvaltningsvenlighed kommer til at spille ind på, hvilke institutioner der skal lukkes?
Og for det tredje er nogle forældre mere aktive end andre - og i stand til at gøre opmærksom på deres særlige interesser. Bliver det mon dem der råber højest, der kommer til at beholde institutionspladser, og de stille som kommer til at betale gildet?
Vi kan også være nervøse for udsigten til, at lukning af institutioner på Nørrebro kan blive endnu et tilbageskridt for integrationen.
Vi opfordrer til dialog med både os - forældrene - og personalet om nedlæggelse af pladser og processen omkring det.