26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Staten må ryste op

Staten må ryste op

Fredag, 22. september, 2006, 00:00:00

Der ligger nu et budgetforlig for Århus Kommune med besparelser på 410 millioner kroner om året frem til 2010. Det har vakt stor opstandelse hos 3F Rymarken. Vi finder det dybt foruroligende, at der nu indføres krasse besparelser for børn, ældre og socialt udsatte

fra 3F Rymarken
3F Rymarken konstaterer samtidig, at hovedårsagen til, at kommunerne skal spare, er VK-regeringens politik med skattestop, en snæver vækstramme, store opgaveoverførsler og økonomisk underkompensering.
Århus Kommunes ikke-styrebare udgifter, det vil sige udgifter til for eksempel førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp er steget voldsomt, uden at kompensationen fra staten er steget tilsvarende, fordi VK-regeringen fastholder sit skattestop.
Der findes desværre ingen kommunaløkonomiske løsningsmodeller med skatteforhøjelser, øget gældsætning eller salg af grunde, som kommunalpolitikerne kan bruge, med mindre kommunerne begår civil ulydighed.
Der er kun en ting, der virker: Der skal flere penge fra staten ud til kommunerne.
Vi kræver derfor, at:
- Underskuddet på de kommunale budgetter dækkes ind af en ekstrabevilling på finansloven.
- Næste års aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening skal give en økonomisk ramme, der dækker kommunernes faktiske udgifter.
Vi inviterer nu borgmester Nicolai Wammen til at give en redegørelse for budgetforliget. Vi stiller os tvivlende over en række tal i budgetforliget, lige som vi stille os uforstående over for en række prioriteringer.
Vi kræver, at han - sammen med landets øvrige borgmestre og ikke bare de østjyske - rejser en kommunal front mod VK-regeringens krav om massive nedskæringer i kommunerne.
Et flertal af landets kommuner er under pres. Den samlede fagbevægelse bør presse på, så dette flertal bruges til en landsdækkende kommunal front mod regeringen. Borgmestre, fagbevægelse, brugerorganisationer må op til Folketingets finanslovsforhandlinger skabe en folkelig protest, der får regeringen til at åbne for pengekassen.
Vi opfordrer til demonstration den 3. oktober i alle nedskæringsramte kommuner. Her må vi på Folketingets åbningsdag, midt under finanslovsforhandlingerne, markere, at regeringens velfærdsforringelser i kommunerne skal ophøre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp