Regeringens tryk på kommunerne betyder, at de tvinges til primært at være servicemaskiner.

Nogle steder hobes finanser op. Der er steder, der simpelt hen suger pengene til sig. Andre steder tørrer ud, og pengene forsvinder som dug for solen.
Billedet, der tegner sig, bliver noget ørkenagtigt rundt om pengetankene. Hvis de kom ud for at arbejde, kunne de åbne nogle processer, der avler mere samfund i Danmark.
Dette er ikke bare noget der sker. Det er et resultat af en gennemtænkt politik, der føres ud med magt og markedsføring. Skattestoppet har været Fogh-regeringens helt store slagnummer.
Et af de steder, der tørres ud, er kommunerne. I disse dage er de ved at lægge de sidste brikker til næste års budget. Rigtig mange steder bliver der nedskæringer på børne- skole- og ældreområdet.
Regeringens tryk på kommunerne betyder, at de tvinges til primært at være servicemaskiner.
Næste skridt er, at kommunen som 'serviceudbyder' skal konkurrere med private virksomheder. Det er den liberale ideologi om minimalstaten, der føres ud i kommunerne som 'minimal-kommuner'. Markedsgørelsen af service er liberalismens ene streng.
Den anden er, at kommunens rolles som aktør for det lokale fællesskab begrænses. Når økonomien strammes, bliver der kun få penge tilbage til udvikling af kommunerne med aktive kulturmiljøer i rammer, der ændres med tidens behov, bymiljøer med nye udfoldelsesmuligheder for borgerne.
Der er så meget som borgernes kommuner kunne, hvis de fik lov, og hvis borgerne pressede politikerne til det. Imidlertid mener liberalisterne også at markedet ordner dette.
Og hvordan overtager markedet så styringen? Jo reklamer er et af foretrukne midler.
Reklamer lyder måske lidt billigt - et ordentligt bureau vil kalde det information til de moderne borgere - forbrugerne. Og det går godt, meget bedre end i kommunerne.
I reklamebranchen har regeringen ikke lagt loft på udviklingen. Derfor er omsætningen i reklamebranchen steget med hele ti procent i det sidste år.
17,8 milliarder kroner blev der brugt til reklamer og markedsføring. 37,4 procent går til tv-reklamer. Cirka det samme beløb går til aviser og blade. De private virksomheder står for 91 procent.
Der bruges snart en milliard kroner til markedsanalyse.
Hvem ved hvor mange, der er ansat til at kime folk ned med spørgsmål om det og så det andet. Endelig er der nogen, der er interesserede i, hvad vi mener?
Hvis regeringen bare brugte en beskeden del af dette beløb til at finde ud af, hvad borgerne - de forskellige grupper af borgere - har brug for, hvad deres drømme er, og hvor de vil hen, så ville meget se anderledes. Hvis denne viden blev omsat i praksis, ligesom markedsanalyserne bliver omsat i produktdesign og så videre.
Sjældent er der gjort så meget ud af varerne, deres farver, smag funktion og så videre. Og borgerne, jo de er interessante som testpersoner, som konsument og kunde. Men borgerne som samfundsborgere med demokratiske rettigheder og pligter i stat og kommuner er - knap så interessant.