Filmen præsenterer sig som neutralt formidlende instans mellem to stridende parter samtidigt med, at den fejer alle politisk kontroversielle sider af bz-bevægelsen ind under bordet
af Sten Kaster og Polly Kraaker
Det som slår os ved bz-filmen er, at bz-bevægelsen bliver fremstillet som en bevægelse, der udelukkende fokuserede på boligsituationen i København og som kæmpede imod boligspekulanter og pampere på Københavns Rådhus.
Om det er en bevidst eller en ubevidst fremgangsmåde ved vi ikke, men den reducerer bz til en bevægelse, der alene opstod ud fra unge folks behov for at leve i selvbestemte kollektiver. Og kun fordi der ikke var mulighed for at realisere det på en anden måde, blev tomme husspekulationsobjekter besat og en cyklus af konfrontationer sat igang.
Husbesættelser var uden tvivl den afgørende motivation og eneste omdrejningspunkt i den første fase. Den daværende ungdomsorganisation SUF (tilknyttet SAP) tog i oktober 1981 initiativ til besættelsen af Rutana brødfabrikken og lidt senere til besættelsen af den nedlagte gummifabrik Schiønning & Arvé - netop ud fra boligpolitiske aspekter.
Også andre aktivister fra ungdomsorganisationer som DKU (daværende DKP`s ungdomsorganisation) deltog i den første fase af bz-aktiviteter. Dog uden nogen nævneværdig succes, da disse organisationer opfattede denne del af bz-boligkampen som en integreret del af deres ungdomspolitiske program.
Da farten tog til og flere huse senere kunne holdes besat, blev disse politiske ungdomsorganisationer simpelthen hægtet af, i det øjeblik bz-bevægelsen udfoldede selvstændige aktiviteter. Bz-aktiviteterne gik langt ud over ungdomsorganisationernes boligpolitiske prioriteringer, som i øvrigt kolliderede med parti-strategernes forestillinger om, hvilken rolle boligkampen skulle indtage i en samlet overordnet parti-strategi.
Derudover havde de ingen kontrol med de unge bz`eres aktiviteter. I stedet for at få tilført nye aktivister til deres ungdomsorganisationer, mistede de en del af deres tidligere medlemmer og sympatisører til bz-bevægelsen.
Mod undertrykkelse
Initiativer som 'Sorte klat' og 'Kulørte klat' udtrykte bz-bevægelsens opposition mod hele den herskende samfundsorden. Disse bz-initiativer var de første større oprørskampagner, der rettede sig mod mange forskellige former for undertrykkelse i samfundet og som søgte alliancer med andre lag i samfundet i et oprør mod fælles modstandere.
Husene var selvfølgelig til hver en tid samlingspunktet for bz-aktiviteterne, men de rakte langt ud over kampen for selvbestemte ungdomskollektiver. Fra de besatte huse udgik blandt andet aktiviteter som:
- Tag-selv-aktioner (hvor varerne blev fordelt såvel til bz som til fattige pensionister og boligløse).
- Feministiske aktiviteter blandt andet fra bz-femi-initiativet Valkyrierne der lavede demoer, happenings og militante aktioner på og omkring den internationale kvindedag.
- Anti-racistiske aktiviteter mod Den Danske Forening og i forbindelse med Sydafrika-solidaritet (der senere fokuserede på aktioner mod Shell).
- Anti-imperialistiske aktiviteter mod Bush seniors besøg i Danmark.
- Omfattende solidaritetsaktiviteter med Nicaraguas revolution (1979) og El Salvadors kæmpende guerilla-bevægelse, med palæstinensiske modstandsaktiviteter i Libanon. Senere, efter Ryesgade, blev en omfattende boykotkampagne sat igang mod varer fra Israel i solidaritet med den første intifada i Palæstina.
- Aktiviteter mod NATO`s optrapning af den kolde krig med Vesteuropa som base og især mod rustningsindustrien i Danmark (det militær-industrielle kompleks).
- Solidaritet med politiske venstrefløjsfanger i Tyskland, Nordirland og Bakerlandet.
- Fælles aktiviteter med og for bz-bevægelsen i Tyskland (Hamburg/Hafenstrasse), Holland, Schweiz!
- Fælles rejseaktiviteter mellem bz-aktivister og autonome ikke-bz`ere til adskillige internationale modstandsbegivenheder rundt omkring i Tyskland og Holland.
Fingeren, bz-bevægelsens tidsskrift og dagbog udadtil samt det mere interne debatbladet Slamm dokumenterer fuldt ud disse samfundsoppositionelle bevægelsesaktiviteter.
Ingen af disse aktiviteter forekommer i filmen om bz. På den måde tegner den et ensidigt selektivt og udglattende billede af bz-bevægelsen, som reelt var en systemkritisk modstandsbevægelse, men som filmen fremstiller som et boligpolitisk et-punkts ungdomsinitiativ. Ikke fordi de ting de tre bz-aktivister fortalte var forkert - tværtimod! Men de blev presset ind i en ramme, som nogen af dem slet ikke befandt sig i!
Tak til politiet!
Vi fik en rigtig dårligt eftersmag, da en del folk på Blågårdsgade i forbindelse med open-air-premieren begejstret klappede, da der eksplicit blev sagt tak til politiet fra filmagenturets (instruktørens?)side. Hvis dette tak er møntet på udleveringen af lidt materiale fra politiet og strisserchefens tragi-komiske relativering af politiets borgerkrigsøvelser mod en kæmpende bevæglse, kunne det have været en nem sag at ordne administrativt.
Men hvad fanden har sådan et neutralistisk, udglattende udsagn om at takke alle deltagende parter at gøre ved premieren på en film om en bevægelse, der konstant blev udsat for politiets chikaner og brutalitet?
Tak til politiet for hvad? For knippelsuppen og smadringen af bz`ernes istandsatte huse? For kriminaliseringen af anti-kapitalistiske aktiviteter? For politiledelsens legitimering af deres brutale adfærd? For deres efterplapren af bureaukraternes og de borgerlige mediers hets mod selvbestemte aktiviteter fra neden?
Her slutter ringen: Filmen præsenterer sig som neutralt formidlende instans mellem to stridende parter samtidigt med, at den fejer alle politisk kontroversielle sider af bz-bevægelsen ind under bordet. Filmen bidrager muligvis til en bredere anerkendelse af bz, men den tegner ikke noget fyldestgørende eller reelt billede af, hvad der karakteriserede bz som bevægelse. Tværtimod er dens ensidige fokusering på kampen for selvbestemte ungdomsboliger så misvisende, at det er et spørgsmål, om man overhovedet kan bruge den film til noget som helst!
Sten Kaster og Polly Kraaker er to autonome anti-imperialister, der var med i talrige aktiviteter sammen med bz`erne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278