Vi anser det som et svigt, at Hans Halvorsens har stemt for og anbefalet forliget i Århus Kommune sammen med de borgerlige
fra Murerarbejdsmændenes klub, Århus
Til LO Århus
Vi vil gerne udtrykke vor dybe utilfredshed med Hans Halvorsens dobbeltrolle under budgetforhandlingerne.
Hans er ansat som formand for LO Århus med opgaven at varetage LO-medlemmernes interesser og har opnået valg til byrådet med denne baggrund. Vi har forståelse for, at man bruger tid på politisk arbejde, men når sømmene skal slås i, skal man fastholde sin baggrund.
Vi anser det som et svigt, at Hans har stemt for og anbefalet forliget i Århus Kommune sammen med de borgerlige. Man burde udnytte chancen for at bruge flertallet til venstre og lade andre finansieringsformer indgå, i stedet for nedskæringer. Disse nedskæringer rammer typisk de grupper, vi som LO Århus står for at forsvare.
Vi oplever dette som et svigt, der er stærkt kritisabelt og ikke bør gentages. Samtidig har Hans` stilling medført, at vi som organisation har stået svækket i situationen og først er kommet sent på banen vedrørende kritik og modstand mod forliget.
Partipolitiske hensyn bør ikke træde frem for hensynet til LO Århus.
Det må ikke gentage sig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278