Regeringen har systematisk udsultet de kommunale velfærdsydelser
fra personale i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen samt de amtslige institutioner i Århus.
Det sker gennem snævre rammer for kommunernes økonomi, og det sker ved, at kommunerne ikke kompenseres for nye opgaver.
Der bevilges ikke ressourcer til at leve op til kravene, når regeringen ved detaillovgivning regulerer indsatsen på social- og beskæftigelsesområderne.
Vi vil gerne sikre god kvalitet og høj effektivitet i vort arbejde.
Vi vil gerne lave grundige undersøgelser og beskrivelser, så truede børn og udstødte ledige kan få hurtig og relevant hjælp. Men vi kan ikke nå det, med de midler, der afsættes til det.
Nu rammes social- og beskæftigelsesområdet i Århus af generelle nedskæringer med færre tilbud og færre ansatte til at udføre arbejdet. Det går ud over de svageste, så flere børn og unge svigtes, og flere ledige fastholdes i arbejdsløshed og nød.
Vi kræver, at regeringen sikrer kommunerne penge til velfærd.
Vi protesterer imod, at de svageste svigtes, når samfundsøkonomien blomstrer.
Der skal være råd til velfærd.
Regeringen må lukke op for bevillingerne, og afsætte de nødvendige midler til godt socialt arbejde.
Vi har talt og skrevet. Vi har argumenteret og dokumenteret. Men regeringen vil hverken lytte eller lære.
Nu nedlægger vi arbejdet og går til møde og demonstration.
Vedtaget på stormøde den 2. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278