28 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jeg er ikke troende

Jeg er ikke troende

Torsdag, 05. oktober, 2006, 00:00:00

Tro og marxisme er uforenelige. Hvis du er troende, så er du ikke marxist; heller ikke, hvis det du tror på, er marxismen selv. Så enkelt er det

af Terkild Marker, København N, medlem af DKP
Lad mig stilfærdigt sige, at jeg ikke selv er troende. Tro og marxisme er uforenelige. Hvis du er troende, så er du ikke marxist; heller ikke, hvis det du tror på, er marxismen selv. Så enkelt er det.
Kenneth Sødergren hævdede i Dagbladet Arbejderen for 30. september på side 8, at han er kristen og samtidig marxist. Jeg gloede vantro på læserbrevet og slog en hysterisk latter op. Kunne han virkelig mene noget så vanvittigt?
Det kunne han! Han skrev udtrykkeligt: 'Videnskaben kan ikke bevise, at gud ikke eksisterer. Derimod beviser gud det, når han (inden så længe) genopretter paradiset.'
Tilsyneladende er min gode partikammerat Kenneth Sødergren troende kristen. Det betyder, at han ikke kan være marxist, uanset hvad han selv siger.
Kenneth Sødergren er lige blevet indsuppleret i DKP`s landsledelse. Jeg deltog som delegeret på dét landsmøde i DKP, hvor han blev valgt som suppleant til landsledelsen. Og jeg stemte på ham. I tilbageblik bryder jeg mig ikke om det.
Jeg har ikke noget problem med ikke-marxister i DKP eller med en ikke-marxist i DKP`s landsledelse. Og så vidt jeg ved, så er det ikke noget krav for optagelse i DKP, at man er marxist. Men jeg ønsker ikke at stemme på en ikke-marxist til en ledende post i DKP.


Vi betragter hermed debatten om tro kontra videnskab som afsluttet. Red.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp