Det er gult kort til regeringen, når de taler om ¤¤sammenhængskraft¤¤,men mener et ¤¤socialsikringssamfund¤¤ med hjælp til ¤¤værdigt trængende¤¤

af Claus Andersen, Århus
'Hjort på afveje' var avisoverskriften for nogle år siden om en hjort, der var klar til at tjekke ind i Chicagos internationale lufthavn.
Nu skete det igen, og en Hjort er på afveje i Danmark. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er begejstret og glæder sig over, at Venstre og Dansk Folkeparti (DF) deler centrale værdier:
'Vi er alle optaget af sammenhængskraften i det danske samfund. Vi er optaget af det at være dansk og at se på de centrale værdier som ytringsfrihed og demokrati. Og vi har været fælles i kampen om et opgør mod eksperterne'.
Nu kunne jeg godt bruge en mand som Peter Schrøder, der for en del år siden fortalte os, hvor uhyggeligt der kan være i et ellers hyggeligt land, og jeg kan kun sige som ham: Det er fand`me uhyggeligt, du, at høre på Venstres chefideolog.
Det er Hjortens flugt tilbage til dansk guldalder, nationalisme og et blændværk af et skønmaleri af dagens Danmark, der på trods af et overskud på 80 milliarder kroner i statskassen er i gang med en velfærdsmassakre ude i kommunerne. På paletten er de gule, lyse camouflage farver, der med et tykt lag af sansebedrag prøver at fortælle os, at 'vi kan købe hele verdenen'.

Gult kort
Nu er gul jo også falskhed og egoisme, og VK-regeringen skulle måske indføre gul hattetvang for ministre? I gamle dage skulle bedragere jo som straf bære gule hatte.
Det er gult kort til regeringen, når de taler om 'sammenhængskraft', men mener et 'socialsikringssamfund' med hjælp til 'værdigt trængende' udført af frivillige organisationer og hattedamer. En sammenhængskraft, der for DF kun trues af vores nydanskeres manglende danskhed.
Vi vil måske nu se en beskæftigelsesminister med gul vikingehjelm, øl i skægget og de rød-hvide farver malet i ansigtet i forsøget på at få de mange ledige nydanskere i arbejde?
Gjorde de det, havde vi råd til velfærd til vores børn og de ældre. Dårlig integration på arbejdsmarkedet er 'fremtidens største samfundsproblem', har Bertel Haarder sagt. Det at være ens er en integreret del af den danske kultur, men det har også altid været en væsentlig del af dansk demokratisk kultur og frisind, at mindretal og anderledes tænkende skal respekteres og behandles ordentligt.
Lad os se på mulighederne, dialogen og den positive sameksistens i stedet for at presse vores nydanskere på pengepungen og fokuserer på integrationsproblemer, stramninger i lovgivningen og sammenhængen mellem terrorisme, Islam og demokrati. Det er udansk.

Borgerne lugter forrådnelsen
I Venstre og hos DF har vi jo set talrige eksempler på deres ytringsfrihed, og at man godt må mene noget, men man skal bare ikke sige det højt, før det er godkendt af chefideologerne Claus Hjort Frederiksen og Pia Kjærsgaard.
Venstre sætter punktum for enhver debat med yndlingssætningen 'der er ikke noget at komme efter'. Det vil være noget frygteligt rod, hvis alle mulige begynder at råbe op på baggrund af deres faglige kompetencer, og der er 'tendenser til et eksperttyranni', har Claus Hjort Frederiksen udtalt.
Det må vist kaldes floskler og hyklerisk tale, når vi ved, hvor mange syltekrukker VK-regeringen har oprettet. VK er måske imod eksperttyranni, men ikke så længe eksperterne bare er enige i VK-politikken, og de så hånd i hånd kan indføre privatisering og brugerbetaling. Nok er efteråret sylte- og saltetid, men salt på velfærdssamfundet kan ikke forhindre borgerne i at lugte forrådnelsen.
Måske er DF blevet stuerent hos Venstre, og det er bare spørgsmålet om at anerkende det. Som at vedkende, at vi læser Rapport, siger den afgåede politiske ordfører, Jens Rohde. Jeg overlader at bruge ordet 'lorteland' til Buster Larsen, men vil citere fra rockgruppens TV2`s sang 'lorteland' fra 1987:
'Sjældent i historien har de fleste været så få
og tjent så meget, givet så lidt
gabt så højt, tænkt så småt
mens de grinede hele vejen hen til banken.'