30 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kontrol og hemmeligholdelse

Kontrol og hemmeligholdelse

Onsdag, 11. oktober, 2006, 00:00:00

I et demokrati er det folket , der skal styre de valgte politikere og holde øje med, at de gør det rigtige - eller udskifte dem

af Jens Topsøe-Jensen, Haslev
EU er godt på vej til at blive et centraliseret, elitestyret bureaukrati, hvor den totalitære, uretfærdige, hensynsløse, onde og fuldstændig u-ansvarlige diktatoriske markedsmagt skal kontrollere alt og alle ned til den mindste detalje; dog naturligvis med undtagelse af EU`s egen kommission, hvor lovene laves i største hemmelighed.
Dette er den dårligt skjulte hensigt med EU`s atom-stormagtsambitioner. Derfor øges kontrollen over folkene hele tiden med forslag om foreningsregistrering, med Schengen`s SIS og SIRENE, SIS II, Europol, VIS-Eurodac, SIS III (Prüm), foruden nu to terrorlovpakker med enormt skærpede straffe og øget magt til det danske FE og PET.
I alt findes 6 hemmelige registre uden nogen effektiv parlamentarisk kontrol.
EU lider af en paranoid, hysterisk rædsel for terrorister, som de selv til dels er årsag til, blandet andet på grund af den hensynsløse, undertrykkende handelspolitik over for de fattige u-lande. Og ligesom USA vil EU være parat til at lave 'fredsskabende' kolonikrige over hele jorden for at kunne opretholde denne himmelråbende, skrigende uretfærdighed verdens-u-orden.
Men - hvorfor skal Danmark være med i alt dette sindssyge rod, hvor virkeligheden overgår enhver fantasi og alle spionromaner? Jo, sådan går det, når man vil spise kirsebær med de store!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp