Den seneste uge i EU har endnu engang vist, hvor hul enhver påstand er om, at EU giver større frihandel og respekterer de enkeltes landes selvbestemmelse
fra Retsforbundet
For uanset hvor meget den danske regering og økonomiminister Bendt Bendtsen raser, så har Danmark og ikke mindst de danske forbrugere lidt et dundrende nederlag i sagen om skotold. Konsekvensen er, at danskerne nu skal betale 50 kroner ekstra for hvert par sko fra Kina eller Vietnam.
Havde Danmark ikke været medlem af EU's lukkede toldunion, men derimod af frihandelsområdet EFTA, kunne Danmark selv have bestemt og havde dermed ikke været tvunget til at indføre denne straftold, som straffer de danske forbrugere.
Samtidig vil et nyt EU-forslag om betalingstjenester, efter forbrugerrådets vurdering, underminere det danske abonnementssystem for dankortet.
Igen et eksempel på at EU ikke varetager de almindelige menneskers og forbrugeres interesser. De store lobby- og pengeinteresser ser ud til at fejre en ny triumf.
Igen raser Bendt Bendtsen og den danske regering. Og igen må de sandsynligvis indkassere et klart nederlag, der rammer de danske forbrugere. Og igen demonstreres, at dansk selvbestemmelse er en saga blot på grund af EU-medlemskabet.
Og bedre bliver det ikke af, at den danske regering end ikke har opdaget forslagets konsekvenser før nu.
Regeringens troværdighed hænger i laser. Retsforbundet opfordrer den danske regering til, for en gang skyld, at vise mod og selvstændighed i EU-sammenhæng og nedlægge veto mod disse urimeligheder,
Retsforbundet protesterer endvidere imod, at regeringen har tilsluttet sig EU-kommissionens forslag om at lade bilaterale handelsforhandlinger erstatte de WTO-forhandlinger, som EU selv har lammet. Derved skader man udviklingslandenes adgang til de rige landes markeder og fortsætter en kynisk og også for EU`s forbrugere kostbar og skadelig protektionistisk handelspolitik.
Vedtaget på landsmøde 8. oktober
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278