Som kommunister må vi hele tiden følge med i udviklingen og sikre, at vores politik, ideologi og den taktiske og strategiske tænkning er på højde med tidens krav. Det er nogle af de helt konkrete udfordringer, som kommunisterne står overfor

af Jørgen Petersen, formand for DKP/ML
Da Sovjetunionen og de socialistiske lande i Europa kollapsede i 1989-91, blev der festet på direktionsgangene. Den europæiske monopolkapital var veltilfreds.
Forandringerne var til at føle på over hele kontinentet. Unionsbygningen tog fart. Den fælles valuta blev indført. Den politiske overbygning tog form, mens monopolerne grådigt tog for sig af retterne i de tidligere socialistiske lande, hvis økonomier blev raseret af den nyliberale bølge.

Følgen af Sovjets kollaps
Styrkeforholdet forrykkede sig markant mellem klasserne. Arbejderklassen kom i en defensiv, der har varet lige siden.
I jagten på at optimere profitten gik monopolkapitalen nu til angreb på arbejderklassens politiske og faglige organisationer for at lamme og desorganisere arbejderklassen.
Skridt for skridt er velfærden, demokratiet og den nationale selvbestemmelse blevet rullet tilbage. Danmark blev en af USA`s nærmeste allierede og et krigsførende land.
For den kommunistiske bevægelse i Danmark betød udviklingen en alvorlig svækkelse, først og fremmest i kraft af DKP`s sammenbrud.
Den kommunistiske bevægelse - som i sine bedste år organiserede omkring 10.000 medlemmer - skrumpede på kort tid ind til 1.000.
Taget som et samlet hele er tilbagegangen fortsat.
Det er store og dramatiske begivenheder, der er sket i verden på relativt få år.
I udkastet til principprogram for
Ny kommunistisk Parti beskriver vi det på følgende måde:
'Nutidens kapitalisme har i dag ført menneskeheden ud i en civilisationskrise, som truer dens art og måske endda planetens fortsatte eksistens (...). Flere og flere indser, at ideen om en kapitalisme med et 'menneskeligt ansigt' er en umulighed, der hører til utopiernes verden Det eneste mulige og realistiske alternativ til kapitalismens og dens barbari er socialismen.
Tilsyneladende er vore fjender almægtige, og det kan ved et overfladisk blik virke, som om der ikke er noget at stille op mod den offensiv, der raser. En realistisk vurdering er også, at arbejderklassen og de folkelige kræfter ikke har styrken til at modstå eller stoppe monopolkapitalens offensiv. Det er derfor helt afgørende, at den lille og opsplittede kommunistiske bevægelse i Danmark finder vejen til at akkumulere kræfter.'

Partiet i klassekampen
Det kommunistiske partis organisatoriske politik kan ikke diskuteres løsrevet fra tid og sted.
Den hænger nært sammen med den objektive virkelighed partiet kæmper under, og de opgaver partiet stiller sig.
Den kommunistiske teori er ikke et sæt af forstenede dogmer men en levende teori, som bestandigt må udvikles. Det gælder også den organisatoriske politik.
Som kommunister må vi hele tiden følge med i udviklingen og sikre, at vores politik, ideologi og den taktiske og strategiske tænkning er på højde med tidens krav. Det er ikke blot nogle almene sandheder, men helt konkrete udfordringer, som kommunisterne står overfor.
I det danske samfund raser idekampen i alle døgnets 24 timer.
Det er derfor utroligt vigtigt at kommunisterne selv har meget klare ideer om, hvordan vi mener det danske samfund skal udvikle sig, om hvordan arbejderklassens enhed kan genskabes og naturligvis om, hvad det er for et kommunistisk parti, det er nødvendigt at opbygge.
Den kommunistiske bevægelse i Danmark har været splittet i mange år. Det er en splittelse som kun har tjent den herskende klasse.
DKP/ML har kæmpet for kommunisternes enhed som en strategisk målsætning siden 1991. Vores målsætning har været at samle den kommunistiske bevægelses forskellige strømninger i et nyt parti. Et parti der bygger på de bedste kvaliteter og erfaringer, som findes i hele den kommunistiske bevægelse og bruge det som afsæt for igen at bringe kommunisterne i offensiven.
Ledelserne i DKP/ML og Kommunistisk Samling har offentliggjort et principprogram, som fastslår de bærende principper som et kommunistisk parti må bygge på og et udkast til vedtægter, som fastslår den demokratiske centralisme som partiets organisatoriske princip.
Det har bragt den kommunistiske enhedsproces ud af dødvandet. Forventningen om stiftelsen af et nyt kommunistisk parti til november har skabt ny optimisme og fremdrift. Det har været en væsentlig baggrund for den medlemsfremgang DKP/ML oplever i øjeblikket.

DKP/ML`s erfaringer
På DKP/ML`s 11. kongres, som blev afholdt i pinsen i år, blev der gjort status over partiets organisatoriske politik:
'DKP/ML har været i stand til at udvikle sig, fordi vi har analyseret og kæmpet i den virkelighed, hvor vi befandt os. Vi har været ude i voldsomme antikommunistiske storme, men har aldrig gravet os ned for at bevare partiet. Derfor har vi overlevet i en situation, hvor andre partier og organisationer er faldet sammen eller befinder sig i en dyb krise.'
Vores erfaring viser meget tydeligt, at det kommunistiske parti kun kan opbygge sig gennem direkte deltagelse i klassekampen.
Sidste efterår startede DKP/ML en partikampagne under parolerne: 'Forsvar demokratiet - Stop den danske terrorpolitik,' som senere blev suppleret med en politisk kampagne mod imperialismen og dansk krigsdeltagelse.
Med afsæt i en intern skoling i partiets afdelinger og et idekatalog til muligt aktioner tog partiet en lang række landsdækkende og lokale initiativer.
Gennem partiets aktioner og gadefremstød, læserbreve, offentlige møder stiftede mange nye mennesker bekendtskab med DKP/ML og dets politik.
Da nazisterne angreb partiets bogcafe i Århus gik vi i offensiven.
Vi rejste sagen mod vindmøllefabrikken Vestas, fordi de havde solgt vindmøller til den amerikanske kz-lejr på Guantanamo i Cuba.
DKP/ML gik i offensiven, da politiet - i åbenlys modstrid med gældende lovgivning - krænkede Arbejderens ytringsfrihed ved at censurere avisens hjemmeside.
Vores metoder har spændt fra løbeseddeluddeling til kritiske spørgsmål til statsminister Anders Fogh Rasmussen og politiske happenings. Det har givet partiet mere medieomtale på få måneder, end vi tidligere har fået i mange år.
Det har samtidigt meget konkret belyst, hvorfor det er så vigtigt, at det kommunistiske parti er synligt og mestrer alle kampformer.
Hver gang vi er på gaden og handler i klassekampen, oplever vi straks reaktioner i form af henvendelser til partiets landskontor og gennem DKP/ML`s hjemmeside. Mere end 2.000 mennesker har hentet udkastet til partiprogram gennem Internettet. Hundreder af mennesker har bestilt DKP/ML`s plakater, løbesedler og klistermærker, som på den måde spredes i tusindvis, i byer og på arbejdspladser og uddannelsessteder, hvor der slet ikke er partimedlemmer.
Når vi har klare budskaber, flotte materialer og indretter vores parti på at handle, så er der således en stor interesse.
Det kan også mærkes ved at vi får stadigt flere nye medlemmer i øjeblikket.
Det har været en meget lærerig og kollektiv indsats, som hele partiet har bidraget til, og som har givet vores parti et løft. Det har blandt andet skabt mere spændende afdelingsmøder, at man har kunnet kombinere politiske og teoretiske diskussioner og meget konkrete diskussioner om fælles handlen i klassekampen.
Det er erfaringer, vi vil bygge videre på fremover.

Partiets ledende rolle
En uadskillelig del af den kommunistiske partiopfattelse er spørgsmålet om partiets ledende rolle. Det er ikke noget, der kan proklameres. Partiet må kæmpe for at vinde arbejderklassens og de folkelige kræfters tillid.
Kommunisterne bliver først et realistisk politisk alternativ, når vi er synlige i klassekampen.
I mange år har DKP/Ml været kendt og respekteret, fordi vi loyalt forsvarer aktionsenheden og de organisationer, hvor vi er medlem. Det er utroligt vigtigt. Men det er ikke nok.
Det kommunistiske parti må gå videre end det.
Vi har stillet os som opgave at gøre vores egne analyser og strategiske målsætninger kendt i arbejderklassen og den revolutionære ungdom gennem Arbejderen, gennem vores arbejde i fagforeningerne og de folkelige organisationer og gennem partiets aktive deltagelse i klassekampen.
Et sådant arbejde stiller konkrete krav til partiets organisatoriske politik. Det kommunistiske parti er ikke et mål i sig selv. Vi ser partiet som et helt nødvendigt redskab i arbejderklassens kamp for at realisere de målsætninger, partiet har fastlagt i sit program.

Partiets indre liv
Gennem de 28 år DKP/ML har eksisteret, har vi bestandigt arbejdet for at udvikle partiets indre liv på grundlag af den demokratiske centralisme.
Det kommunistiske parti er et demokratisk parti, hvor alle partiets medlemmer gennem afdelingerne - som er DKP/ML`s grundorganisering - har samme rettigheder og mulighed for at påvirke partiets politik og udadvendte politiske arbejde.
I afdelingerne diskuteres partiets politik, og de initiativer partiet vil tage i klassekampen indenfor de rammer, som i fællesskab er besluttet på partiets kongresser, som afholdes hvert andet år.
DKP/ML`s program er det fælles afsæt for medlemmerne. Med afsæt i programmet og den demokratiske centralisme indretter vi partiet, så der er rummelighed, åbenhed og plads til kritik og selvkritik.
I DKP/ML eksisterer der en fri diskussion på medlemsmøderne, i partiets medlemsblad og i et særligt internt debatforum på DKP/ML`s interne hjemmeside.
I partiets vedtægter udtrykkes det direkte, at medlemmerne ikke alene har ret men også pligt til at udtrykke deres holdninger. Det er et krav for medlemskab af DKP/ML, at man deltager aktivt i partiafdelingens arbejde. Det er en nødvendig forudsætning både for partidemokratiet og den kollektive handlekraft.
Alle medlemmer af partiet har ret til skoling. For eksempel gennemføres i DKP/ML en særlig intro-skoling, hvor de nye medlemmer får et mere dybtgående kendskab til partiets program, vedtægter, historie og aktuelle politik. Netop den frie debat er en vigtig forudsætning for at sikre, at partiet ikke stivner, men bestandigt udvikler sig. Som kommunister er vi bevægelige og åbne overfor nye måder at indrette os på i det indre partiliv.
Vi forsøger at lære af partiets erfaringer og hele tiden indrette vores arbejde så medlemmernes udfoldelse og den fælles handlekraft bliver størst mulig.
Det kræver naturligvis også, at der er respekt for forskelligheden, og at der ikke ses skævt til kammerater, som har andre opfattelser end partiets flertal.
I DKP/ML er vi ikke enige om alt, men vi er enige om det meste og står sammen for at gennemføre de ting, som partiet beslutter.
Vi forsvarer i fællesskab partiets linie, når en diskussion er afsluttet, og beslutningerne er truffet. I praksis er det ikke en indsnævring af demokratiet, men den eneste måde som kan sikre partiets handlekraft.
Det er den frivillige og bevidste disciplin, som eksisterer i det kommunistiske parti, og som adskiller partiet fra en traditionel vælgerforening.
Det kommunistiske parti er således også handlingens parti.
Igennem DKP/ML`s udvikling har vi ofte manglet tilstrækkeligt med kræfter til at sikre et tilstrækkeligt kvalificeret ledelsesarbejde, for eksempel i de lokale ledelser eller i partiets udvalg.
Det har umiddelbart kunnet mærkes for alle partiets medlemmer.
Et utilstrækkeligt ledelsesarbejde i de lokale ledelser betyder således at vi har haft svært ved at give den enkelte kammerat tilstrækkeligt med støtte i det daglige arbejde. Og det svækker naturligvis partiets handlekraft og synlighed i klassekampen, hvis ledelsernes kræfter kun rækker til det organisatorisk ar-bejde.
Det er vores erfaring at partiets enhed og fælles handlekraft kun kan styrkes ved at udvikle demokratiet i partiet, ved at styrke og opbygge velfungerende lokale og centrale ledelser og ved at partiets sikrer, at at medlemmerne uddannes gennem et løbende skolingsarbejde.
Der er således et nært og dialektisk forhold mellem demokrati og centralismen i partiet.

Det kommunistiske partis opgaver
I Danmark er der igen begyndt at komme bevægelse. Med de store demonstrationer den 17, maj 2006 er modstanden mod den borgerlige regering og den nyliberale politik for alvor blevet synlig.
Krisen for Socialdemokraterne er ikke stoppet med valget af Helle Thorning Schmidt. Tværtimod har hun kridtet banen op til et forlig med regeringen om et frontalangreb på velfærden.
Partiledelsens tilslutning til den nyliberale kurs har i de sidste årtier splittet partiet og fagbevægelsen fra bund til top.
Det understreger, at der er brug for det kommunistiske parti i dagens Danmark. DKP/ML kæmper for at genskabe arbejderklassens enhed.
Det kan kun gøres i kampen for velfærden og arbejderklassens økonomiske og politiske interesser. Vi kæmper for at udvikle den faglige aktionsenhed med den målsætning at gøre fagforeningerne til kamporganisationer, fordi vi ved, at kun en aktiv, velorganiseret og politisk bevidst fagbevægelse kan gennemtvinge grundlæggende forandringer af det danske samfund og sætte en stopper for det nuvæ-rende nyliberale mareridt.
Samtidigt har kommunisterne en vigtig rolle i at styrke den folkelige enhed i kampen mod EU i kampen for at forsvare og om muligt udvide det nationale demokrati og gøre front mod imperialisme og krig.
Selv om vore modstandere virker store og almægtige, så er det vigtigt med et kommunistisk parti, der i kraft af sine analyser kan være med til at give kampen retning og perspektiv.
Så snart man bevæger sig ned under overfladen af kapitalismens polerede overflade og begynder at analysere den kaotiske virkelighed, tegner der sig et langt mere alsidigt og nuanceret billede af det kapitalistiske systems råddenskab og den grundlæggende forandring der presser sig på.
Pladsen her tillader ikke en meget dybtgående og omfattende analyse, men lad mig blot nævne nogle af de helt centrale pejlemærker.
Den amerikanske økonomi er i en dyb krise og bygger på historiens største statsgæld. Gældssætninger uddybes hver eneste dag i en proces, som kun muliggøres af den gigantiske amerikanske krigsmaskine. Dollarkursen holdes kunstigt i vejret af dens rolle som globalt betalingsmiddel.
Det er med til at finansiere det voldsomme amerikanske overforbrug og ikke mindst de hastigt voksende militærudgifter.
I det lange løb kan denne udvikling ikke fortsætte. Den stigende rente og de dramatiske aktiefald kan give et fingerpeg om, i hvilken retning udviklingen går.
Krigen i Irak viser meget tydeligt, at verdens stærkeste krigsmaskine ikke er uovervindelig. USA har ikke kunne knuse det irakiske folks modstandskamp. Der er i dag ingen udsigt til, at USA kan sejre i Irak.
Tværtimod.
Krigen i Irak koster USA dyrt, både når det gælder soldater og økonomi. Moralen og kampviljen i den amerikanske krigsmaskine er blevet mærkbart svækket.
Mens USA`s opmærksomhed er rettet mod Irak og Mellemøsten, skærpes klassekampen i Latinamerika.
Med Cuba og Venezuela i spidsen har der i de senere år udviklet sig en proces, hvor stadigt flere lande finder et fælles fodslag i kampen for at rive sig løs fra USA`s økonomiske og politiske jerngreb.
Nævnes skal også de voksende strejkekampe og en lang række store demonstrationer i Europa.
I Holland og Frankrig satte folkeafstemninger en foreløbig stopper for den nye EU-traktat og de militante kampe i Frankrig hvor fagbevægelsen og ungdommen tvang den borgerlige regering til markante politiske indrømmelser.
Situationen udvikler sig hurtig i øjeblikket.
Det kræver, at kommunisterne kommer frem i skoene.
Vi skal ikke blot være i pagt med vores samtid. Vi skal være på forkant.
Det er en stor udfordring, som vi sammen må finde vejene til at løse. Den kommunistiske bevægelse lever, kæmper og har store muligheder for at udvikle sig i de kommende år, hvis vi er klar til at tage udfordringen op.
Det understreger, at rygterne om kommunisternes død er stærkt overdrevne