31 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tjekkiets ungkommunister forbudt

Tjekkiets ungkommunister forbudt

Onsdag, 18. oktober, 2006, 00:00:00

Støtteerklæring fra DKP/ML og Kommunistisk Samling til det kommunistiske ungdomsforbund i Tjekkiet.

Kære kammerater
Det foreløbige internationale udvalg i vort nye kommunistiske parti, som vil blive stiftet på en kongres i København den 11. og 12. november, ønsker hermed at udtrykke sin klare internationale solidaritet med Det Kommunistiske Ungdomsforbund (KSM) i anledning af at Tjekkiets Indenrigsministerium har besluttet at forbyde jeres organisation.
Vi protesterer på de kraftigste mod denne reaktionære, fascist-lignende forholdsregel, som er taget af mørke og revanchistiske kredse i Tjekkiets herskende klasse.
Vi er opmærksomme på, at dette anti-demokratiske skridt ikke kun handler om at forbyde jeres demokratiske, progressive og socialistiske ungdomsorganisation. Det er også et skridt for at berede grunden til et kommende angreb mod og en kriminalisering af Böhmens og Mährens Kommunistiske Parti (KCSM), som er et af de mest betydningsfulde politiske partiet i Den tjekkiske Republik, og som internationalt er en velkendt og respekteret organisation. Som sådan er indenrigsministeriets beslutning ikke kun rettet mod kommunisterne, men skal ses i en større sammenhæng som et generelt angreb på de demokratiske kræfter på tjekkisk og internationalt niveau. Det er yderligere et skridt hen mod en stadig mere totalitær kapitalistisk stat, og det er således hele den nuværende form for borgerligt demokrati, der er på spil.
Forbudet mod KSM er ikke kun en afspejling af en reaktionær tendens i Den tjekkiske Republik, men repræsenterer også en tendens, som er en realitet i hele den kapitalistisk-imperialistiske verden, og som på det seneste har givet sig udtryk i den såkaldte 'krig mod terrorisme', i 'anti-terror'-lovgivning og forholdsregler indført i næsten alle kapitalistiske lande, samt i den anti-kommunistiske resolution vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) og i den omstændighed at kommunistiske partier er illegale og deres medlemmer retsforfølges i et antal EU-lande - blot for at nævne nogle få eksempler.
I Danmark blev den nationale talsmand for Foreningen Oprør for blot en uge siden officielt anklaget for at overtræde 'anti-terror'-lovgivning, fordi han har udtrykt solidaritet med antiimperialistiske kræfter i Colombia og Palæstina. Det er en anklage, som kan give ham op til ti års fængsel.
Vi mener som jer, at denne ildevarslende tendens skal imødegås med alle midler. Det er vores pligt at mobilisere kommunisterne sammen med den progressive og demokratiske offentlighed imod en generel totalisering af vort sociale og politiske liv. Dette må ske både på nationalt plan og koordineret på internationalt niveau - ikke mindst blandt kommunister.
Perspektivet i denne kamp er ikke alene at forsvare grundlæggende demokratiske og politiske rettigheder, men også - på grund af den reaktionære, totalitære tendens som præger nutidens imperialisme - at samle og styrke de kræfter, der kan udfordre selve det kapitalistiske system og bane vej for en demokratisk og socialistisk fremtid, som kan redde menneskeheden fra de katastrofer, som imperialismen i sin nuværende fase skaber.
Vi er fulde af respekt over at I har besluttet at fortsætte kampen på trods af forbudet mod KSM. På denne måde sætter i et modigt og lysende eksempel for de kommunistiske og progressive kræfter i hele verden. I kan regne med vores støtte, kammerater.
I de kommende dage og uger vil vi tage en række skridt med henblik på oplyse den danske offentlighed og protestere det tjekkiske indenrigsministeriums foragtelige beslutning om at forbyde jeres organisation.

Længe leve internationale solidaritet!

Med kommunistiske hilsener
Sven Tarp, Enid Riemenschneider, Jens Henneberg AndersenDet foreløbige internationale udvalg i det nye kommunistiske partiKøbenhavn, den 17. oktober 2006

Læs om sagen og om den internationale støtte til Tjekkiets Ungkommunister på http://4ksm.kke.gr

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp