Med et generelt forbud mod parkering delvis på fortovet ved alle bilister, hvad de har at rette sig efter, og risikerer ikke at overtræde forbud, de kun vanskeligt kan vide noget om
fra Dansk Fodgænger Forbunds landsmøde den 8/10-2006.
Fodgængere i store dele af landet generes af biler, som holder parkeret delvis på fortovet, så man ikke kan passere, men tvinges ud på kørebanen.
Den type parkering er selvfølgelig forbudt efter Færdselslovens kapitel 4, paragraf 28, stk. 3: 'Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Køretøj (!) kan dog, medmindre andet bestemmes i en lokal bekendtgørelse, standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov, såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet.'
Desværre indeholder forbuddet gummi-ordene fare og ulempe, og det betyder i praksis, at politiet sjældent griber ind. Direkte adspurgt oplyser politiet, at kun en dommer kan vurdere, om der er tale om ulempe for fodgængeren. Indtil dommere bliver fast inventar i patruljevognen, må vi klare os på andre måder, og derfor foreslår Dansk Fodgænger Forbund, at der indføres et generelt forbud mod parkering på fortovet, ligesom det allerede gælder for cykelstien.
Dette generelle forbud er allerede indført i Bogense,Brønderslev, Billund, Fjerritslev, Haderslev, Hjørring, København, Nykøbing F., Næstved, Odense, Skive, Ølstykke, Åbenrå, Århus og Ålborg kommuner, plus sikkert en del andre som vi ikke har spurgt.
Dette betyder, at bilisten er nødt til dels at vide, hvilken kommune han nu befinder sig i, og endvidere om denne kommune har skærpet P-forbuddet. Der kræves nemlig ikke skiltning om forbuddet.
Med et generelt forbud mod parkering delvis på fortovet ved alle bilister, hvad de har at rette sig efter, og risikerer ikke at overtræde forbud, de kun vanskeligt kan vide noget om. En anden fordel er, at tilsynet med overtrædelser så kan udføres af den kommunale P-service. Det må de nemlig ikke i dag, hvor de kun må give bøder for parkeringer, hvor bilen holder med alle fire hjul på fortovet. En parkering delvis på fortovet kræver nemlig en vurdering af ulempen, som kun politiet eller en dommer er skikket til at udføre.
Efter dette landsmøde vil vi i DFGF`s bestyrelse tage kontakt til de rette myndigheder for at foreslå færdselsloven ændret på dette punkt, så gættelegen kan komme til ophør.
Vedtaget på landsmøde 8. oktober
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278