01 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Velfærd til folket

Velfærd til folket

Lørdag, 21. oktober, 2006, 00:00:00

En nødvendig del af statskassens milliardoverskud skal ud og arbejde i kommunerne til gavn for blandt andet vores børn og unge samt vores ældre medborgere

af Malernes Fagforening Storkøbenhavn
Det går godt i Danmark!
Vores finansminister har opsparet så mange af vores penge, at han udtaler, at vi snart er i stand til at købe hele verden.
Samfundets spidser bevilger sig selv store lønforhøjelser. Kursgevinster på aktier er kolossale.
Alligevel er samfundet ikke i stand til at opretholde en tilfredsstillende standard i vores daginstitutioner, skoler og i ældreplejen. Kommunerne skal spinkle og spare.
Direktørerne scorer milliongevinster, samtidig med at de prædiker løntilbageholdenhed og længere arbejdstid for lønmodtagerne.
Denne modsætning skyldes, at vi har en regering, der foretrækker opsparing til kommende skattelettelser, til folk der i forvejen har nok - frem for at sikre befolkningens velfærd.
Denne regerings politik må stoppes, så velfærden kan komme alle til gode.
En nødvendig del af statskassens milliardoverskud skal ud og arbejde i kommunerne til gavn for blandt andet vores børn og unge samt vores ældre medborgere.
Vi ønsker at fastholde og udbygge velfærden frem for at se den demonteret. Er der noget der skal demonteres i den nuværende situation, så finder vi det rimeligt at pege på regeringen og dens støtteparti !

Vedtaget på generalforsamling 11. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp