Tirsdag den 17. oktober skrev George Bush under på USA`s nye anti-terror lov, hvorved den trådte i kraft
af Rune Lund, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten
Denne lov er blevet kritiseret sønder og sammen fra hele verden, specielt fra en lang række menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch. Det er der god grund til.
Den nye lov vil blandt andet tillade brug af visse former for tortur, åbne op for fængslinger på ubestemt tid samt forhindre, at tilbageholdte kan prøve deres tilbageholdelse, arrestation eller behandling ved civile amerikanske domstole.
Enhedslisten har rejst sagen flere gange overfor udenrigsminister Per Stig Møller. Men han mener ikke, der er de store problemer. Per Stig Møller har ligefrem kaldt loven 'et skridt i den rigtige retning' i folketingssalen den fjerde oktober i år.
Den danske regering lagde helt fornuftigt ud med udtalelser fra justitsminister Lene Espersen den 29. september i TV-avisen, hvor hun sagde:
'Jeg synes selvfølgelig også, det er meget problematisk, at man nærmest halvvejs er ude i at anerkende tortur som et middel i kampen mod terror. Jeg må sige over hele linjen, så mener jeg simpelthen, det er den forkerte vej, man går, og jeg tror, man er med til at skaffe USA langt flere fjender end venner ved at gå den her vej'.
Jeg kan erklære mig helt enig med Per Stig Møllers partifælle og ministerkollega. Jeg holder med Lene - og ikke Per Stig - i kampen mod tortur.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278