Spørgsmålet er, om du der ikke betaler til den traditionelle fagbevægelse, om du vil have del i de forbedringer, som der sandsynligvis kommer ved overenskomstfornyelsen
For tiden foregår der mange aktiviteter der skal sikre forbedringer i 2007 af de eksisterende overenskomster. Tillidsfolk går til møder og bruger fritid for at opnå disse forbedringer.
Fagforeninger holder møder og sammen med tillidsfolkene stiller de krav til de kommende forhandlinger. Forbundene og fagforeningerne bruger mange kontingentkroner på disse aktiviteter.
For eksempel har 448 tillidsvalgte fra 3F`s Industrigruppe holdt møde og fundet frem til følgende krav:
Højere mindsteløn, blandt andet for at undgå løndumping ved import af arbejdskraft. Fuld løn under sygdom i hele sygeforløbet. Mere til pension. Ungdommens løn- og arbejdsvilkår skal forbedres væsentligt. Feriebetalingen skal op - der skal være råd til at holde ferie.
Langt bedre vilkår for vores tillidsrepræsentanter og deres stedfortrædere. Styrkelse af retten til uddannelse med fuld løn - mindst seks uger om året. Mindre overarbejde. Mindre arbejdstid for ansatte, der arbejder på skiftehold, og højere og ensartet gene-betaling.
Andre fagforeninger har måske stillet andre krav, men alle arbejder ihærdigt for generelle forbedringer. Det er ikke sikkert, vi får alle kravene igennem, men som regel kommer der forbedringer.
Men spørgsmålet er, om du der ikke betaler til den traditionelle fagbevægelse, om du vil have del i de forbedringer, som der sandsynligvis kommer ved den kommende overenskomstfornyelse.
Vil du være en nyder, når du ikke er en yder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278