Koalitionens krig i Irak er slået fejl både taktisk og strategisk. For Bush, Blair og Fogh handler det nu om at redde, hvad reddes kan af deres politiske liv

Drengene kommer hjem til jul eller til juli næste år eller påsken 2014!
Det tager vi stilling til i foråret, siger Fogh. Om det tager to, fire eller otte år, det ved jeg ikke, sagde forsvarschefen i onsdags.
Irak-katastrofen lukkede sig først om Iraks folk og er nu fuldstændigt vokset ud af hænderne på koalitionens hovedansvarlige.
Tabstallene, fraværet af politisk autoritet, kaos, interne vanvittige modsætninger og økonomisk bankerot er den katastrofale tilstand i Irak.
Koalitionens krig i Irak er slået fuldstændigt fejl både taktisk og strategisk. For Bush, Blair og Fogh handler det nu om at redde, hvad reddes kan af deres politiske liv. Men det er svært.
Der er flere hensyn. Hvordan sikrer USA sig olien i Irak? Hvordan undgås det, at katastrofen i Irak fjerner USA's autoritet i Mellemøst-regionen? Hvordan undgås det for Bush, Blair og Fogh`s efterfølgere, at det bliver umuligt at sætte deres interesser igennem med militære interventioner andre steder i verden?
Bush, Blair og Fogh siger det alle med forskellige nuancer - der er er brug for en ny taktik eller strategi.
- Jeg vil ikke på nogen som helst måde lægge skjul på, at situationen er utilfredsstillende, sagde Fogh på sit pressemøde tirsdag i sidste uge og indrømmede, hvad der har været klart for enhver i flere år. Utilfredsstillende virker dog som noget af en grovkornet underdrivelse.
Han vil ikke indrømme at operationen var en fejl og fastholder: - Jeg mener stadig, at målet er rigtigt. Nemlig at sikre frihed og demokrati i Irak og at sikre, at Irak kan stå som et godt eksempel i Mellemøsten på, at det kan lade sig gøre at udvikle et stabilt demokrati.
Men folk kan jo både høre, mærke og se. Så hvordan ville denne sætning lyde i ørene på folk i Iran, Syrien, Saudi Arabien og Egypten? Hvordan forventer Fogh, at han nogensinde herefter vil blive taget alvorlig i Mellemøsten?
I onsdags holdt Fogh en forelæsning på Svanemølle Kaserne i anledning af Forsvarsakademiets 175-års dag. Her meldte han klart ud.
- Irak er ikke en fejl, men derimod et udtryk for hvad vi kan vente os mere af, fordi det er vores moralske pligt. Jeg tror rent ud sagt, at det kræver en mentalitetsmæssig omstilling i det politiske miljø, der svarer til den omfattende omstilling, forsvaret har været igennem. !.
Ordene var møntet på Folketinget, der også må ændre mentaliteten og komme til at holde af Bush-doktrinen, der i Foghs mund lyder:
- Vi kan ikke passivt sidde og vente på, at problemer banker på vores dør!.Vi skal aktivt søge at forebygge eller løse problemerne nøjagtigt der, hvor de opstår.
Den autoritære Fogh har talt. Noget for noget - vi sender militæret!
Problemet for Bush, Blair og Fogh er imidlertid at nå dette mål med de midler, de anvender og med de allierede, de satser på i Irak.
80 procent af de unge irakere er imod koalitionens besættelse, og de ønsker heller ikke under nogen omstændigheder at være en del af regimets sikkerhedsstyrker! Tallene stammer fra en undersøgelse, foretaget af det amerikanske udenrigsministerium. Det er et tal med en meget stor sandhed. Alligevel hører vi Fogh sige, at vi bliver så længe den irakiske regering beder os om det.
Hvordan er situationen i Irak? Det virker svært gennemskueligt. Men mon ikke det vil være korrekt - midt i al kaosset - at der er en stærkt politiseret situation. Og at der er progressive og demokratiske kræfter, der reelt vil kunne bremse katastrofen og vende udviklingen på sigt.
Fogh går meget stille med, hvad han egentlig vil i den konkrete situation, for som han sagde: - At tro, at nogen ansvarlig regering overhovedet ville indvie sine modstandere i hvilken strategi, den ville forfølge for at nå sine mål. Det ville i den grad være en invitation til terrorister, hvorfor så i alverden skulle vi dog det?
Her er vi så. Foran en strategi, der åbenbart bliver en invitation til terrorister? Uforståeligt og uforskammet fordi den strategi, der angiveligt skal være endnu et forsøg på at skabe demokrati i Irak, ikke kan besluttes på baggrund af en demokratisk diskussion.
Det her er kernen i Fogs politiske tænkning. Tilsyneladende åben, principfast og demokratisk, men i sin kerne en autoritær praksis der er baseret på en skråsikker bedreviden.