Domstolen og dens dommere er kontrolleret af besættelsesmagten og dens marionetter i Bagdad. Dommene har intet med retfærdighed at gøre

af Sven-Erik Simonsen
Søndag faldt der dødsdom over Iraks afsatte præsident Saddam Hussein og to andre af Iraks tidligere ledere.
Menneskeretsorganisationen Amnesty International har fulgt sagens forløb teknisk og juridisk. Amnesty afviser dommene:
- Retssagen har været utilfredsstillende og kendetegnet ved flere alvorlige mangler, som sætter spørgsmålstegn ved domstolens kapacitet til i dens nuværende form at forestå retfærdig sagsbehandling, der lever op til international standard, siger Malcolm Smart fra organisationen.
Mere principielt må retssagen og dommene afvises fordi Irak er et besat land. Domstolen og dens dommere er kontrolleret af besættelsesmagten og dens marionetter i Bagdad. Dommene har intet med retfærdighed at gøre.
Saddam Hussein modtog dommen med ordene 'Leve et frit Irak'... De eneste der har ret til at dømme og straffe Saddam Hussein er indbyggerne i et frit Irak, hvorfra besættelsesmagten er smidt ud.
Der er ingen tvivl om, at Saddam Hussein har blod på hænderne. Det er imidlertid et faktum, at det meste stammer fra forbrydelser, som blev begået mens Saddam Hussein var Vestens nære allierede.
Der løber talrige rygter og spekulationerne er mange. Nogle af de mest troværdige er, at USA ønsker Saddam Hussein dømt og henrettet hurtigt. Denne første dom er utvivlsomt timet til at styrke Bush og Republikanerne ved dagens midtvejsvalg i USA, hvor krigen i Irak er et hovedtema.
Det er betegnende, at den første retssag mod Saddam Hussein, hvori der nu er fældet dom handler om drabet i 1982 på 148 mennesker fra landsbyen Dujail. Det er en sag, hvor USA`s samarbejde med Saddam Hussein ikke behøver at komme frem i lyset. Hvis man får held til at henrette Saddam Hussein hurtigt kan USA undgå, at de forbrydelser, hvor USA er medskyldig kommer for en dag.
I Irak kaster dommen benzin på et bål, der i forvejen brænder så voldsomt. I forbindelse med afsigelsen af dommen er der indført udgangsforbud i hovedstaden Bagdad. To tv-stationer, som viste billeder af protester mod dommene, er blevet lukket.
Mest viser medierne billeder af irakere, der fester på grund af dødsdommen. Her er det godt at huske, de 30 jublende irakere, som stimlede sammen på den centrale plads i Bagdad i april 2003, da en amerikansk tank væltede en statue af Saddam Hussein. Siden er det kommet frem, at selv de 30 hujende irakere var hentet frem til pladsen af de amerikanske soldater. Invasorerne blev ikke budt velkommen, men det skulle vi tro. Nu skal vi tro, at dødsdommen over Saddam Hussein bliver hilst velkommen blandt irakerne.
I Europa hilser politikerne imidlertid dommen mod Saddam Hussein velkommen, men de fleste europæisk politikere henstiller til at henrettelsen ikke eksekveres på grund af principiel modstand mod dødsstraf.
Det gælder dog ikke den britiske udenrigsminister, som i sin udtalelse ikke tog forbehold over for dødsdommen.
Nu skal ni dommere gennemgå sagen. Hvis de stadfæster dommen skal den eksekveres inden for 30 dage, foreskriver loven i det besatte land.