Overarbejde skal være så dyrt for arbejdsgiverne, at de tænker sig om mere end én gang, før de kræver overarbejde af folk

af Jørgen Arbo-Bæhr MF, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten
De kommende overenskomstforhandlinger handler om velfærd. For rigtig mange mennesker halter velfærden i dagligdagen, fordi der står for få kroner på lønsedlen.
Titusinder arbejder for en løn, der er så lav, at de stort set ikke får mere ud af det end understøttelsen. Og lærlinge og elever bliver stadig spist af med 60-70 kroner i timen.
Det burde være en menneskeret at have en løn på mindst 20.000 kroner om måneden. Især når man ser, hvordan erhvervslivets spidser forgylder sig selv med aktieoptioner og gyldne håndtryk.
Ganske vist fik Henning Dyrmose 'kun' 29,5 millioner kroner efter skat for at forlade TDC. Men det er alligevel mange penge, især for en lavtlønnet, som skal bruge 160 år på at tjene det samme.
Velfærd handler også om, at det skal være rart at gå på arbejde. De senere år er stress og jag blevet en pestilens på arbejdsmarkedet, ikke mindst på grund af overarbejde, fleksible arbejdstider og skiftehold.
Det må være et andet hovedmål i overenskomstforhandlingerne. Arbejdstiden skal være kortere. Skiftehold skal begrænses. Og overarbejde skal være så dyrt for arbejdsgiverne, at de tænker sig om mere end én gang, før de kræver overarbejde af folk. Det handler om, at arbejdsmarkedet skal tilpasses mennesker. Man skal være glad for at gå på arbejde, og tilfreds når man går hjem igen.
Kort sagt: Det skal kunne betale sig at arbejde.