Fælles for alle de svar, Arbejderen har modtaget, er, at de undgår at svare på kernen i spørgsmålet, har politiet ret til at tilsidesætte Medieansvarsloven?

af Birthe Sørensen, redaktør, Arbejderen
I denne weekend har foreningen Oprør indkaldt til en vigtig international konference om anti-terrorlove, politiske rettigheder og international solidaritet.
Også dagbladet Arbejderen er inviteret til at fortælle om, hvordan avisen konkret har oplevet den danske statsmagt gå i aktion med terrorloven i hånden.
Den 24. februar i år gik det danske politi nemlig i aktion og censurerede dagbladet Arbejderen.
Det skete ved at avisens internetudbyder modtog et brev fra Københavns Politi, hvori de krævede, at udbyderen straks fjernede et dokument fra Arbejderens hjemmeside - ellers ville firmaet risikere en straffesag.
Dokumentet var den internationale appel, som foreningen Oprør har udsendt, og som politiet, med en kendelse fra både byret og landsret, har fået fjernet fra Oprørs egen hjemmeside.
Men Oprørs hjemmeside og Arbejderens hjemmeside er omfattet af to forskellig slags lovgivning. Arbejderen er en avis og dermed omfattet af Medieansvarsloven. Det betyder, at hverken politi eller andre myndigheder har ret til at blande sig i, hvad der står i avisen og på avisens hjemmeside. Hvis myndighederne har indvendinger imod avisens indhold, skal de først henvende sig til den ansvarshavende redaktør og efterfølgende til domstolen.
Siden den 24. februar har Arbejderen klaget over politiets aktion til politiadvokaten, til statsadvokaten og til statsministeren, som også er pressens minister. Arbejderen har orienteret samtlige partier i Folketinget og sagen har været rejst i flere spørgsmål til både statsministeren og justitsministeren.
Fælles for alle de svar, vi har modtaget, er at de på forunderlig vis undgår at svare på kernen i spørgsmålet, har politiet ret til at tilsidesætte Medieansvarsloven? Det nærmeste vi kommet et klart svar er i et åbent samråd i Folketinget den 23. juni. Her siger justitsministeren, at Terrorloven sætter Medieansvarsloven ud af funktion, fordi Terrorloven har en straframme på ti år.
Hvis justitsministerens udlægning står til troende, har sagen vidtrækkende betydning for ytringsfriheden i Danmark.
Vi bringer i dag som dokumentation et uddrag af det åbne samråd. Læs det og bliv klogere på, hvordan både landets statsminister og justitsminister mener, der skal argumenteres, når det drejer sig om ytringsfriheden for en avis som Arbejderen. Læs også, hvad landets førende mediejuridiske ekspert, Oluf Jørgensen, mener om sagen, samt Danske Dagblades Forening.