Hvad vil ministeriet anse som et forholdsmæssigt rimeligt selvforsvar? Anerkender ministeriet palæstinensernes ret til selvforsvar?
fra Bodil Heinø, Vanløse
Til Udenrigsministeriet
På ministeriets hjemmeside læser jeg Udenrigsministerens udtalelse i forbindelse med afstemningen i FN`s sikkerhedsråd den 11. november 2006 vedrørende Mellemøsten.
I den forbindelse rejser der sig nogle spørgsmål, som jeg vil bede ministeriet besvare.
1. I det først afsnit tager udenrigsministeren skarpt afstand fra de israelske angreb ind i byen Beit Hanoun, hvor mindst 19 civile blev dræbt, herunder kvinder og børn.
I afsnit to opfordrer Danmark parterne til at indstille angrebene og anerkender derefter Israels ret til selvforsvar uden uforholdsmæssig magtanvendelse.
- Hvad vil ministeriet anse som et forholdsmæssigt rimeligt selvforsvar?
- Anerkender ministeriet palæstinensernes ret til selvforsvar?
- Vil ministeriet oplyse, hvilke landområder man anser, at Israel har ret til at forsvare. Her tænker jeg på, inden for hvilke grænser Danmark har anerkendt den israelske stat?
2. Ministeren nævner, at resolutionen ikke er afstemt med parterne.
- Hvilke parter tænkes der her på?
- Er det almindelig praksis, at Sikkerhedsrådet afstemmer sine udtalelser med de stater/befolkninger, som de omhandler?
3. Udenrigsministeren giver udtryk for ønsket om fred gennem en forhandlingsløsning. Som forudsætning for forhandlinger om en fredsløsning kræver ministeren, at en palæstinensisk samlingsregering opfylder Kvartettens krav. Kan ministeriet oplyse om
- Kvartetten forlanger, at en palæstinensisk regering - ud over de kendte krav - skal forhåndsgodkende de forbehold over for Køreplan for Fred, som den israelske regering har taget, og som USA`s regering støtter?
- Kvartetten stiller forhåndskrav til den israelske regering, som for eksempel at anerkende en levedygtig og sammenhængende palæstinensisk stat, at anerkende Jerusalem som fælles hovedstad, at ophæve besættelsen af Vestbredden, fjerne bosættelserne og give palæstinensiske flygtninge ret til at vende tilbage/få erstatning?
- FN og landene inden for Kvartetten er enige om, på hvilket grundlag der kan indledes fredsforhandlinger om Palæstina og Israel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278