Hvor længe skal pensionisterne finde sig i, at deres pension ikke pristalsreguleres på samme måde som på arbejdsmarkedet?
af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg, Demokratisk Fornyelse og Minoritetspartiet
Tyveri af lejernes penge? Er ledigheden fup eller fakta? Er ledig arbejdskraft bare blevet til kontanthjælp for udstødte grupper? Snydes pensionisterne? Er den førte politik totalt blottet for mangel på næstekærlighed?
Landsbyggefonden rummer opsparede midler, som lejerne årligt indbetaler til renovering og vedligeholdelse af deres afdelinger.
Af disse penge vil regeringen i forbindelse med årets finanslov gerne sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre hapse ti milliarder kroner til nybyggeri over de kommende år.
Sig dog nej til regeringens forslag. Lejerne i de almene boliger har en god hukommelse på valgdagen, hvis dette forslag vedtages.
Regeringen praler af lav ledighed. Hvad så med de mange - unge - på overførselsindkomst (kontanthjælp)? Giv dem et ordentligt job til en rimelig løn, så de får en ordentlig tilværelse og ikke mister alt selvværd.
Der mangler arbejdskræfter til hjemmehjælp og så videre, og folk stresses mere og mere med sundhedsudgifter til følge.
Hvor længe skal pensionisterne finde sig i, at deres pension ikke pristalsreguleres på samme måde som på arbejdsmarkedet?
Jeg synes, at der er for meget af den førte politik med total mangel på næstekærlighed, som regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti står for.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278