Tænk om vi levede i en verden uden aggressiv økonomisk og politisk imperialisme, uden gigantiske militærmaskiner, terrorisme og primitive fjendebilleder
af medlemmer af DKP Vestsjælland
Et par absurditeter, der taler for, at socialisme i en eller anden form igen kan blive et brugbart alternativ for den jævne almindelige dansker:
Danske og udenlandske bladhuse bruger et milliardbeløb på at udkonkurrere hinandens gratisaviser. Kommunerne er tvunget til prisforhøjelser på pensionisternes mad.
Tænk, om vi havde et samfund, hvor Folketinget havde vilje og midler til at foretage en samlet prioritering af samfundets ressourcer.
Titusindvis af danskere tilbringer hver uge mange timer i bil eller tog på vej fra hjem til arbejde.
Tænk, om Folketinget havde planlægningsredskaber, så mange flere havde råd til at bo nær deres arbejde. Sikke en energibesparelse og miljøgevinst, hvis den daglige kørsel blev halveret. Plus masser af ekstratid til samvær i familierne.
Alle landets kommuner bruger ressourcer på at profilere sig selv på nabokommunens bekostning for at tiltrække virksomheder og skatteborgere med gode indtægter. Mange prøver at minimere nybyggeri af almene lejeboliger for at undgå for mange ressourcesvage borgere.
Tænk om borgerne i Slagelse, Kalundborg, Holbæk, Næstved og alle de andre kommuner levede i et samfund, hvor lokalt samarbejde og gensidig inspiration var reglen.
Det absurde marked
Hvad, om vi levede i en verden, hvor de store virksomheder ikke førte kamp og krig om markedet, men kunne bruge kræfterne på kvalitetsprodukter i stedet for det evige ræs for at underbyde hinanden. Ville det ikke give mindre stress og færre sygemeldinger og mere plads til medmenneskelig omsorg.
Tænk, om der var globalt samarbejde om at etablere virksomheder og levemuligheder, hvor folk bor, i stedet for, at millioner skal friste tilværelsen som uønskede indvandrere.
Eller tænk om vi levede i en verden uden aggressiv økonomisk og politisk imperialisme, uden gigantiske militærmaskiner, terrorisme og primitive fjendebilleder mellem dem og os.
Hindringer og håb
Et par svære forhindringer, som alle socialister må slås med:
Socialismen har været prøvet før i blandt andet Sovjetunionen, DDR og Polen. Arbejderbevægelsen i Danmark og andre vestlige lande har høstet erfaringer med kooperative virksomheder. Det førte til mange positive resultater, men desværre også til stagnation, kammerateri og i mange tilfælde rene forbrydelser.
Kan vi overbevise hinanden og det danske folk om, at nutidens og fremtidens mennesker har bedre muligheder for at skabe gode, menneskevenlige, socialistiske samfundsformer?
Har vi styrke til at virkeliggøre store sociale, demokratiske og socialistiske forandringer i en verden, hvor pengenes magt er enorm, og alt for mange er sig selv nok?
Mange vil nok opgive på forhånd, men demonstrationerne 17. maj viste, at titusindvis af unge ønsker at sætte fællesskab og solidaritet på dagsordenen.
Måske er det slet ikke så svært at få mange flere danskere til at tænke og handle i socialistiske baner. Det er da en diskussion værd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278