Sådan viste Danmark endnu engang sit anonyme ansigt i FN`s Sikkerhedsråd, da man stemte om en fælles arabisk resolution
af Kai Dalsgaard, Ulfborg, De Grønne
Denne ville have fordømt israelsk massakre på civile palæstinensere i Gaza og opfordret Sikkerhedsrådet til at sørge for, at civilbefolkningen blev beskyttet internationalt og de israelske styrker trukket væk fra Gaza.
USA nedlagde veto, mens fire medlemmer undlod, nemlig England, Danmark, Japan og Slovakiet. Ti stemte for.
Derfor har det tidligere folketingsmedlem for Venstre, Bente Nielsen fuldstændig ret, når hun i sin afskedsberetning for FN-forbundet udtaler, at Danmarks renommé har lidt skade på grund af det tætte parløb med Bush, og at det har indskrænket vore handlemuligheder.
Hun udtalte: 'Danmarks gennemslagskraft som en af FN`s største støtter og bidragydere gennem tiderne - som et lille land, der ikke plejer egne interesser - er ikke længere til stede i samme grad som før'.
Vi ønsker, at regeringen bringer en dokumentation for Danmarks stillingtagen i Sikkerhedsrådet, så man rettelig kan vurdere, om Danmark er 'en formummet skælm' der skjuler sig bag USA`s interesser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278