Scenen var sat, da statsminister Anders Fogh optrådte på Venstres landsmøde i søndags. Iført skjorteærmer gik han rundt på gulvet og holdt sin store politiske tale til landsmødet, og ikke mindst medierne
fra FOA, Social- og Sundhedsafdelingen
Plejepersonalet, der gør en særlig indsats, skal have en bonusløn, og det skal blandt andet brugertilfredshedsundersøgelser vise, om personalet gør.
Scenen var sat, da statsminister Anders Fogh optrådte på Venstres landsmøde i søndags. Iført skjorteærmer gik han rundt på gulvet og holdt sin store politiske tale til landsmødet, og ikke mindst medierne.
Med på scenegulvet havde han en kvindelig plejehjemsleder og en kvindelig børnehaveleder, der sjovt nok var helt enig med Anders Fogh Rasmussen i, at en god offentlig sektor ikke handler om flere ressourcer, men om hvordan ressourcerne bruges.
De to kvindelige offentligt ansatte ledere, sagde det blot med lidt andre ord.
Vi er rigtig mange dygtige medarbejdere i den offentlige pleje- og sygehussektor, og vi ser frem til at blive aflønnet for den særlige indsats vi gør.
Vi synes selv, at vi gør en særlig indsats, når vi får hverdagen til at hænge sammen i et arbejdsmiljø, der sender folk på sygemeldinger og førtidspension i et omfang, vi ikke tidligere har set.
Det kræver en ekstra indsats, at vi hver dag skal tage hånd om de mange afløsere og vikarer, der kommer ind på vores arbejdspladser, fordi området ikke kan rekruttere social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Det kræver en særlig indsats at få den fornødne tid til den omsorg og pleje for de ældre og syge, som vi er uddannet til at beskæftige os med.
I al beskedenhed ville ældreplejen sejle, hvis ikke vi var der. Det glæder vi os til at blive lønnet for.
Mange af de brugertilfredshedsundersøgelser, der allerede produceres i rigt mål, viser også, at plejepersonalet er uundværligt. Så vi siger ja tak til mere i løn, men det skal være et generelt lønløft og ikke bonus til de få udvalgte.
Men lønnen gør det ikke alene. Vi kræver:
- penge til et bedre arbejdsmiljø
- penge til flere hænder
- penge til flere i uddannelse
Anders Fogh Rasmussens stunt på Venstres landsmøde imponerer os ikke. Statsministeren understreger godt nok, at det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn. Korrekt, men arbejdsmarkedets parter er bundet op af de penge, der ligger ude i kommuner og regioner også til lønninger. Og her har regeringen et medansvar.
Den aftale, der er indgået for 2007 mellem regeringen og kommuner, betyder nedskæringer i ældreplejen i kommunerne, og med regeringens politik forventer vi ikke, at låget på pengekassen bliver lempet tilstrækkeligt.
Vi har allerede eksempler på, at man på nogle plejehjem tvinges til at ansætte ufaglærte, fordi lønsummen ikke rækker til de dygtige, kvalificerede ansatte.
Vi understreger endnu engang: Vi er rigtig mange der gør en indsats for at skabe en bedre kvalitet i den offentlige sektor.
Vedtaget på generalforsamlingen den 21. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278