09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ja til de kreative miljøer

Ja til de kreative miljøer

Lørdag, 02. december, 2006, 00:00:00

Med regeringens politiske indgreb over for Christiania og Københavns kommunes frasalg af Ungdomshuset på Jagtvej er der risiko for, at vi mister de kreative miljøer, som har medvirket til at synliggøre København som center for vækst og udvikling inden for kreative fag

fra LO Storkøbenhavn
Derfor opfordrer LO Storkøbenhavn til, at der skabes politiske løsninger, der medvirker til at fastholde de kreative miljøer.
LO Storkøbenhavn bakker op om Christianitternes forsøg på at bevare et kreativt boligmiljø på Christiania.
LO Storkøbenhavn ser gerne, at der skabes et grundlag for, at ungdommen fortsat kan være i Ungdomshuset på Jagtvej. Derfor bakker vi op bag de unges demonstration den 14. december.
Fagbevægelsen i Storkøbenhavn har et stort hjerte for ungdomshuset. Et hus, som blev til som forsamlingshus for arbejderne på Nørrebro i 1898. Et hus, som bærer på sin del af arbejderbevægelsens historie og den demokratiske udvikling i København. Vi opfordrer alle parter til at finde en fredelig løsning.
Derfor siger vi nej til nedrivning af huset og opfordrer politikerne på Københavns Rådhus til at arbejde for en bevarelse af Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Vi bakker samtidig op om Københavns kommunes overborgmester Ritt Bjerregaards forslag om 5000 boliger til 5000 kr. Dette forslag er med til at sikre et bredt folkeligt miljø i København, hvor der også er plads til borgere med almindelige indtægter.

Vedtaget den 27. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp