07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fasciststaten, det fjerde rige, USA

Fasciststaten, det fjerde rige, USA

Tirsdag, 05. december, 2006, 00:00:00

Uden at acceptere terror som fænomen er det vores pligt at forstå, eller i det mindste prøve at begribe, hvorfor terroren bliver en mere og mere prægnant del af vor alle sammens hverdag

af Aslaug Ruotsalainen
Fasciststaten, det fjerde rige, USA. Det er ganske sikkert, at dette billede hos mange vækker vrede, endog harme og had.
Alligevel er det klart det bedste billede i forhold til dette indlæg. Og hvorfor er det så lige det?
Måske sidder du samt mange andre og tænker, at denne artikel blot er skrevet af en 'rød vaccumhjerne'. Men der er efterhånden så mange facetter i USA`s internationale politik, som først gradvist går op for folk i vor del af verden, folk som ellers altid har støttet USA`s kamp for 'frihed og demokrati'.
Nu er det jo således, at ordet 'demokrati' betyder folkestyre. Det vil sige, at det er folket, der styrer et givet land, og ikke blot en magtelite.
USA betragter sig selv som verdens største demokrati! Ingen tvivl om, at det var det der i sin tid, da den amerikanske grundlov blev skrevet under, var meningen, men historien, og især den historie, vi har oplevet de sidste 60 år og frem til i dag, er blevet noget og aldeles anderledes.

Verdens politibetjent
Der er ingen tvivl om, uanset hvor på det politiske spektrum man befinder sig, at USA i de sidste nævnte cirka 60 år har forsøgt at spille mere og mere 'Verdens Politi'.
Umiddelbart efter anden verdenskrig var USA`s image aldeles glimrende, men som tiden gik, forsvandt også de almindelige menneskers tro på USA. Og hvorfor så lige det?
USA har altid været særdeles god til at optrappe konflikter rundt om i verden med den ide, at de ville udvide deres 'interessefelter'. USA`s interessefelter har altid båret præg af, at de skulle have noget ud af en eventuel krig, det være sig olie, indflydelse med videre.
Naturligvis har USA`s regering aldrig villet indrømme, at det er sådan det forholder sig. Tværtimod har de altid påstået at de 'blot ville hjælpe andre folkeslag med at finde frem til det såkaldte 'demokrati'. Dermed har USA ikke blot svigtet borgerne i de lande de har besat, nej de har sågar også løjet om årsagerne til, at de ville ind i de lande og blandt andet udskifte folkevalgte regeringer med 'puppet regeringer' styret totalt fra USA.
Vi ser det mange steder i verden. Hele Sydamerika har været plaget af USA`s 'venlighed' og 'hjælp', og desforuden har USA også trænet hvad vi bestemt kan kalde 'terrorister' og givet dem våben, således at USA`s politiske ideer kunne gennemføres 'uden ballade med landets egen befolkning'.
Udover dette har USA også, i forhold til for eksempel Cuba, indført handelsembargoer, ganske enkelt fordi Cuba tillod sig at have en regering, der ikke lige umiddelbart var i stil med USA`s politik.
I disse dage ser vi også, hvorledes USA`s bananrepublikregering ydmyger for eksempel borgerne i Irak. Der er utallige eksempler på, hvorledes amerikanske soldater i Irak har voldtaget, dræbt, ydmyget og tortureret helt almindelige borgere. Dét må da sige noget om, at den amerikanske hær er helt ude af trit med vor vestlige normalitet. Tænk også her på hvorledes USA`s regering forholder sig til de internationale menneskerettigheder!

Allieret med USA
Der er, gudskelov, begyndt at kommet nyheder frem, ægte nyheder som USA forsøger at undertrykke, da det jo unægteligt ikke ville se godt ud, at 'The Land of the Free' i virkeligheden er langt langt værre end dem, de kalder 'terrorister' - for USA`s politik er nemlig, hvad vi kunne kalde statsterrorisme.
Og et problem i det er også, at de uskyldige amerikanske borgere bliver løget for, at deres egen valgte regering forøvrigt er en regering der ikke giver alle amerikanske borgere mulighed for at stemme!
Dé amerikanske borgere er dem, der lider under deres noget nær psykopatiske styre, der altid, med et godt gammelt Schlüter citat, helt sikkert gemmer ufattelig mange ting under gulvtæppet. Og dem skal vi have ondt af, de helt almindelige borgere i Amerika.
Når Danmark, med Fogh i spidsen, føler sig som USA`s 'bedste allierede' (noget som Bush lige har bekræftet af Danmark er!!) er det også noget, der går ud over den almindelige danske borger - dig og mig og dem vi holder af. For problemet med at alliere sig så nært med USA er, at mange lande dermed opfatter, at Danmark siger 'god' for USA's politik - PÅ ALLE MÅDER! Det vil blandt andet sige, at når en deling US soldiers mishandler og voldtager borgere for eksempel i Irak, eller ydmyger og latterliggør en afghansk bonde, ja så rammer det altså også os!
Det, og udelukkende det, er grunden til, at regeringen - med DF som logrende haleparti - fik tildelt en hel del flere penge i kampen 'mod terror' - ganske uden at man spekulerer over, hvorfor terroren bliver et større problem end før.
Det er hér, vi skal standse op og tænke. Her vi skal indse, at blandt andet den muslimske terror (husk lige på den amerikanske tilsvarende!) altså har en grund. Uden dog at acceptere terror som fænomen er det vores pligt at forstå, eller i det mindste prøve at begribe, hvorfor terroren bliver en mere og mere prægnant del af vor alle sammen hverdag.
Det er ikke, som mange især DF politikere, vil have os til at tro, - dem mod os. NEJ! Det er os, der skal prøve at begribe problemstillingen og ikke blot lytte til Fogh og co. Som borger er det vor pligt at lytte, tænke og handle i forhold til den regering vi har valgt, og når den regering direkte handler mod folkets og landets interesse, bør vi gøre noget.
Det er ikke på nogen måde et partipolitisk spørgsmål - det er et spørgsmål om, hvad der tjener alle bedst, og som danskere, med vor demokratiske tradition, bør vi kunne indse, at USA aldrig bliver et demokrati, om end det er det landets regering gerne vil have hele verden til at tro.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp