I udtrykket ¤¤den virkeliggjorte socialisme¤¤ lå vel, at vi accepterede, at den ikke var ideel, men trods alt fungerede og gav mulighed for en videre positiv udvikling

af Eigil Nielsen, Frederiksværk
Ole S. Larsen sætter i en kommentar i Arbejderen den 25. november spørgsmålstegn ved, om det var socialismen, der brød samme i 1989. Han mener, at det er meget tvivlsomt, om man i det hele taget kunne betegne Sovjetunionen, Polen og andre lande som socialistiske.
Han berører her et principielt vigtigt spørgsmål om, hvad socialisme egentlig er. Der kan ikke gives ét endegyldigt svar, for historien har budt på flere forskellige opfattelser.
Den opfattelse, der har gjort sig gældende i den kommunistiske bevægelse, i DKP og andre, er som noget fundamentalt, at magten er taget fra kapitalisterne, og at ejendomsretten til produktionsmidlerne er overgået til staten eller samfundet.
Det er den økonomiske side af sagen, men den skulle så være forudsætningen for et mere menneskeværdigt liv for hele befolkningen.
I Sovjetunionen og de øvrige 'socialistiske' lande lykkedes det at højne den sociale og sundhedsmæssige standard ganske betydeligt, og der eksisterede en høj grad af social lighed, men på andre områder nåede man ikke langt nok.
I en sovjetisk 'Filosofisk Ordbog' fra 1972, læser jeg under rubrikken 'socialisme', at denne samfundsform bygger på et 'bredt udfoldet demokrati, de arbejdendes aktive inddragelse i ledelsen af statslige foretagender', og ud over en række sociale rettigheder sikres 'politisk frihed, ytrings- , presse- og forsamlingsfrihed'.
Det er let i dag at se, at det socialistiske system ikke levede op til denne beskrivelse. Historien udformedes til syvende og sidst af de mennesker, der levede på den tid, og vi må i dag sige, at de ikke gjorde det godt nok.
Inden for den kommunistiske bevægelse brugte vi udtrykket 'den virkeliggjorte socialisme', og heri lå vel, at vi accepterede, at den ikke var ideel, men trods alt fungerede og gav mulighed for en videre positiv udvikling.
Det kan i dag være en opgave for Ole S. Larsen og vi andre, der er interesserede heri, at analysere forholdene dengang, også for at kunne drage lære heraf.
Om socialismen dengang var 'virkeliggjort', 'ikke helt ideel' eller 'ikke eksisterende' kan vel blot blive en snak om ord.
Vi har i dag mulighed for at fremsætte vor vision for et socialistisk samfund. Vi kan så få mulighed for at gøre vore fejl og fremvise vore mangler. Det vigtigste er, at vi ikke mister målet af syne: Et menneskeværdigt samfund, der ikke styres af profithunger.