En eks-PET-chef, gør sig seriøse anstrengelser for at bremse kursen hen imod et politisamfund

af Doris Kruckenberg, Frederiksberg
Visse sandheder kræver modige menneskers åbne tale. Det kan koste. Men modige mennesker findes. Nu Oprørs Patrick MacManus, der snart skal i retten (og mange mænd og kvinder der har bekendt deres 'medskyldighed' ved at støtte Oprør).
Men minsandten om der ikke er dukket én op i den anden lejr. Denne person må gives vores bevågenhed.
H. J. Bonnichsen, en eks-PET-chef, gør sig seriøse anstrengelser for at bremse kursen hen imod det politisamfund, den såkaldte terrorpakke udgør. Han viger ikke tilbage for i sammenhængen at nævne nazi-besættelsen som eksempel på en fare, man altid må have præsent.
Han fremstår godt nok som troende på politikernes gode vilje, hvor begrundelsen for deres begejstring for de udemokratiske love lægges på 'frygt', og ikke - som en anden en har tendens til at mistænke - på, at 'terror' er en nem genvej til konsolidering og udvidelse af det beståendes magt.
Bonnichsen illustrerede i et radioprogram vi menneskers skrøbelighed, hvor let vi kan falde ind i koret af massemeninger, vi udsættes for, ved at anklage sig selv og sin tidligere syngen med på betjentenes 'Ned med Christiania, det møj skal væk'. Sådan taler en rigtig mand!
Han burde tilbydes medlemskab af Oprør!
I hvert fald vil 'Verden på Gaden' give årets julerose til Hans Jørgen Bonnichsen.
Bonnichsens bog 'Hånden' vil blive anmeldt i januar-nummeret (se www.verdenpaagaden.dk).