07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen for velfærd fortsætter

Kampen for velfærd fortsætter

Lørdag, 09. december, 2006, 00:00:00

Fagbevægelsen i Storkøbenhavn vil have bedre velfærd frem for skattelettelser for de velbjærgede

fra LO Storkøbenhavn
Det danske samfund har i 2006 aldrig haft så mange penge til rådighed som nu. Aldrig tidligere har danskerne indbetalt så meget i skatter og afgifter som nu. Selv Danmarks finansminister mener, at det går så godt, at vi snart kan eje hele verden. På samme tid oplever vi en kraftig reduktion i den offentlige velfærd. En reduktion, der i den grad rammer børn, unge under uddannelse, de syge og de ældre.
* Fagbevægelsen i Storkøbenhavn vil have bedre velfærd frem for skattelettelser for de velbjærgede.
* Fagbevægelsen i Storkøbenhavn kræver, at der skabes politisk grundlag for en ny skattereform, som sikrer en bedre omfordeling af samfundets ressourcer. Skatten på de laveste indkomster skal sænkes, og stigningen i væksten skal også komme de socialt dårligst stillede i samfundet til gavn.
* Fagbevægelsen i Storkøbenhavn ønsker en omfordeling, som sikrer en ordentlig offentlig velfærdsservice, og som medvirker til at genskabe det kommunale selvstyre.
* Vi vil ikke længere finde os i kontanthjælpsloftet og starthjælpen, som rammer mere end 30.000 børn og deres familier og skaber social ulighed.
* Fagbevægelsen i Storkøbenhavn kræver flere ressourcer til hele uddannelsessystemet. Uddannelse foregår ikke kun i de unge år. Samfundet skal sikre, at livslang læring, omskoling og efteruddannelse bliver mulig, så vi kan bevare job og en høj uddannelsesstandard. Samtidig vil en målrettet uddannelsesindsats skabe jobmuligheder for de mange, der i dag er uden for arbejdsmarked. Mange af fagbevægelsens medlemmer er kommet i klemme i sygedagpengesystemet. Kommunerne følger ikke op på sygedagpengesager, og mange mister uberettiget deres sygedagpenge. Fagbevægelsen i Storkøbenhavn vil arbejde for, at kommunerne opprioriterer indsatsen på sygedagpengeområdet, så de sygemeldtes rettigheder kan opfyldes.
* Flere og flere udenlandske arbejdere, på det storkøbenhavnske arbejdsmarked, udnyttes groft af fupfirmaer og plattenslagere ved at blive tilbudt arbejde på vilkår, der undergraver det danske overenskomstsystem. Fagbevægelsen i Storkøbenhavn kræver politiske løsninger, der sikrer en ordentlig kontrol af udenlandsk arbejdskraft, og fagbevægelsen opfordrer ligeledes forbundene til at sikre flere faglige ressourcer til at sikre overholdelse af de kollektive overenskomster.

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde 27. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp