05 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forbyd giftig eksport

Forbyd giftig eksport

Lørdag, 16. december, 2006, 00:00:00

Det er nu igen kommet frem, at virksomheden Cheminova, på trods af årelang kritik, fortsætter eksporten af stærkt sundhedsskadelige plantegifte til ulandene. Det drejer sig om plantegifte, som længe har været ulovlige at anvende i Danmark

af Per Clausen, miljøpolitisk ordfører for Enhedslisten
Det er etisk uacceptabelt, at danske selskaber kan udsætte mennesker andre steder i verden for giftstoffer, som vi i Danmark selv er beskyttet imod. Og det er tydeligvis ikke et spørgsmål, der kan overlades til virksomhedernes gode vilje.
Det er fint, at Miljøministeren har kritiseret Cheminova, men der er behov for konkrete og håndfaste initiativer. Derfor vil Enhedslisten nu fremsætte et beslutningsforslag, der forbyder danske firmaer at eksportere plantegift og andre giftstoffer, der er ulovlige at anvende i Danmark.
Samtidig må Danmark arbejde for globale aftaler om forbud mod giftige pesticider, så heller ikke andre landes selskaber kan eksportere gift til ulandene.
Det er usandt, når Cheminova siger, at ulandene er afhængige af pesticider. Forskning har vist, at ulandene faktisk med succes vil kunne omlægge til bæredygtige produktionsmåder. Danmark bør støtte en sådan omlægning, både for ulandene og vores egen skyld.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp