SF støtter ikke skattestoppet. Det gjorde vi ikke i går, gør det ikke i dag og gør det heller ikke efter et valg

af Villy Søvndal, formand for SF
Enhedslisten bidrager til at holde Anders Fogh Rasmussen ved magten. Konstant fremhæves alt dét der besværliggør en samlet opposition, og dét spil har kun én vinder: Den siddende regering.
Den hellige forargelse over at SF har valgt at pege på Helle Thorning-Schmidt er decideret uklædelig, al den stund at Enhedslisten for længst har valgt at gøre det samme - blot uden betingelser.
Enhedslisten har lagt sig ned og taget det sure med det søde, hvorimod SF gennem en lang række drøftelser har fået præciseret hvor vi er enige og hvor vi er uenige med S - samt ikke mindst fået udstukket nogen retninger for politikken efter et valg. SF har altså valgt en helt anden vej - nemlig kampen for at etablere det grundlag og de fælles forståelser, der kan bære gennem en valgkamp, så Fogh væltes.
Men for at skære det ud i pap, så selv Enhedslisten kan forstå det: SF støtter ikke skattestoppet. Det gjorde vi ikke i går, gør det ikke i dag og gør det heller ikke efter et valg. Men forestiller Enhedslisten sig at det er nemmere at vælte Fogh og efterhånden skattestoppet uden Socialdemokratiet?
Derfor har vi nu en fælles forståelse med S om, at der efter et valg skal nedsættes en skattekommission som skal arbejde frem mod et udspil blandt andet baseret på a) mindsket ulighed, b) skattelettelser på arbejde i bunden, c) åbenhed overfor at flytte skatten fra arbejde til bolig og endelig d) at fremtidens velfærd i verdensklasse skal finansieres.
SF støtter heller ikke 24-årsreglen eller tilknytningskravet. Vi er altså uenige med S i disse spørgsmål - ligesom Enhedslisten. Men vi har nu nogle fælles pejlemærker om bedre asylforhold, mulighed for arbejde i asylperioden, hurtigere og bedre sagsbehandling - og en helt, helt anden tone i udlændingedebatten fremover. Det ville ikke kunne opnås med værdifællesskabet Fogh og Kjærsgaard.
Og dertil en fælles forståelse om at afskaffe starthjælpen, loftet over kontanthjælpen, et massivt kursskifte på energi, klima og miljø samt en helt anden udenrigsdagsorden. Lad være med at komme og fortælle mig, at Danmark ikke vil kunne mærke forskel.
Det korte af det lange er, at Enhedslisten bare har peget på Helle Thorning-Schmidt og kapituleret per rygmarv på alt det indholdsmæssige. Men de mange angreb på SF har den - formentlig utilsigtede - effekt, at Anders Fogh Rasmussen kan glæde sig over splittelse i oppositionen.
Ved at fokusere på Socialdemokraternes problematiske overtagelse af dele af regeringens program, svækker Enhedslisten (og Radikale) afgørende fortællingen om, at der er et muligt alternativ til Fogh og at det nytter at samle oppositionen.
Det er en tre-procents dagsorden om at intet nytter. Er det virkelig alt hvad Enhedslisten har fået ud af fem år med Fogh? Kom dog videre.