Modstanden mod den borgerlige regering vokser. Det skaber en enestående mulighed for at udvikle et landsdækkende kampfællesskab for en ny politik, der ikke bygger på et borgerligt liberalt grundlag. Den mulighed må ikke glide os af hænde, fordi det parlamentariske spil lammer bevægelsen eller begrænser dens initiativ

af Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti
Den borgerlige regering er ramt af en tilsyneladende endeløs række af skandaler. Den ikke-eksisterende behandlingsgaranti til kræftpatienter. Den lemfældige fødevarekontrol. Udleveringen af afghanske krigsfanger til tortur i amerikanske fangelejre, for nu blot at nævne skandalerne i de seneste uger.
Og så er der alle skandalerne, som vi godt kender, men som de færreste medier taler om.
Det er skandalen om skatteministeren, der ikke ønsker, at de store virksomheder skal betale skat. I stedet for at lukke de gigantiske huller i skattelovgivningen gennemføres massefyringer blandt de ansatte på landets skattecentre.
Det er skandalen om undervisningsministeren, der banker flere og flere elever ind i klasserne og skærer ned til højre og venstre.
Det er skandalen om integrationsministeren, der lukker landets grænser for mennesker på flugt fra krig og naturkatastrofer, og som ikke sikrer en reel integration.
Det er skandalen om socialministeren, der hylder den voksende fattigdom.
Og sidst men ikke mindst er det statsministeren, der har tilsluttet sig USA`s korstog for verdensherredømmet i åbenlys modstrid med international ret.

Det hellige marked
Den borgerlige, liberale politik er i bund og grund bundet sammen af ideen om, at markedet skal regulere alt. Derfor står arbejderklassens faglige og politiske organisationer for skud. Derfor fører regeringen en politik, hvor erhvervslivet får frie hænder. Samtidig opbygger man et overvågningssamfund uden sidestykke i historien og fjerner grundlæggende demokratiske rettigheder.
Når den borgerlige regering er gået fra den ene skandale til den anden, er det i bund og grund ikke fordi, dens politik er slået fejl. Skandalerne er direkte og uundgåelige konsekvenser af den førte politik. Den skaber ulighed, undertrykkelse og menneskelig lidelse. Den betyder en brutalisering af både det danske og det internationale samfund, af både arbejdslivet og privatlivet. Den koster menneskeliv - hver eneste dag.

Et politisk alternativ
Danskerne får i stigende omfang øjnene op for konsekvenserne af denne politik. Det har udløst en lang række kampe over hele landet, som i år kulminerede den 17. maj og i forbindelse med protesterne mod de kommunale nedskæringer i efteråret. Denne kamp må ikke stoppe på halvvejen. Der er brug for et opgør - ikke alene med den borgerlige regering, men med den borgerlige, liberale politik.
Der er brug for at organisere modstanden og sammen stille krav. I den sammenhæng peger Kommunistisk Parti først og fremmest på fagbevægelsen, der må politiseres og sættes i bevægelse for medlemmernes interesser, både på kort sigt og i et længere perspektiv.
Men det er også af meget stor betydning, at den brede alliance, der er skabt mellem den aktive fagbevægelse og ungdommens interesseorganisationer, kunstnere og andre, udvikles og styrkes gennem den fælles kamp for fælles krav.
I den seneste tid er der begyndt at tegne sig konturerne af et parlamentarisk alternativ. Socialdemokraterne og SF har senest udsendt klare signaler om, at de to partier nu er kommet til en politisk forståelse. Det kan ende med ministerposter til SF i en kommende regering ledt af Socialdemokraterne.
Det er ganske vist et parlamentarisk alternativ, men på ingen måde en garanti for, at de krav, som der er blevet kæmpet for i den seneste tid, vil blive realiseret. Socialdemokraterne har lavet en lang række forlig med den borgerlige regering, som har forringet velfærden og indskrænket demokratiet. Hvis Helle Thorning Schmidt kom til magten i morgen, ville hun fortsætte den grundlæggende samme politik som den borgerlige regering.

En ny politik
De foreløbige udspil fra S og SF er helt utilstrækkelige. Det hele lugter langt væk af et taktisk, parlamentarisk spil. Naturligvis er det positivt, at man lover at fjerne starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Men det er ikke noget nyt. Det har Socialdemokraterne lovet længe. Og det er slet ikke et bæredygtigt grundlag for det nødvendige politiske sporskifte, som titusinder har aktioneret og demonstreret for.
Det er umuligt at forhindre nedskæringer, hvis ikke skattestoppet ophæves. Det er umuligt at give et velfærdsløft, hvis ikke man vil anvende en del af milliardoverskuddet på de offentlige budgetter. Den offentlige sektor skal ikke indskrænkes. Den skal udvides for at dække de voksende behov.
I takt med at modstanden mod den borgerlige regering vokser, skabes der en enestående mulighed for at udvikle et landsdækkende kampfællesskab for en ny politik, der ikke bygger på et borgerligt liberalt grundlag. Den mulighed må ikke glide os af hænde, fordi det parlamentariske spil lammer bevægelsen, eller begrænser dens initiativ.
Der havde ikke været en massebevægelse i år, hvis det var Helle Thorning Schmidts platform, der blev sat i fokus. Massebevægelsen havde sin egen platform. Det var afgørende for dens succes. Det er kampen udenfor Folketinget, der vil trække tæppet væk under den borgerlige regering. Det parlamentariske spil kan understøtte eller bremse denne udvikling.
Et politisk sporskifte kan kun kæmpes igennem, hvis den bæres af en velorganiseret bevægelse udenfor Folketinget. En bred bevægelse - med en aktiv fagbevægelsen som sin rygrad - som udvikler en klar politisk platform, som den kæmper for, uanset hvilken regering der er ved magten. For hvad skal vi egentlig med en ny regering, hvis vi ikke får en ny politik?

Kommunistisk Parti
Dannelsen af Kommunistisk Parti for et par måneder siden er en del af det politiske opbrud, som er på vej. Med en socialistisk strategi og klare holdninger er partiet et frisk pust i det politiske liv i Danmark, hvor egoisme, intolerance og fremmedhad har fået ideelle vækstbetingelser under den borgerlige regering.
Kommunistisk Parti har meldt meget klart ud, at vi deltager i kampen for at vælte den borgerlige regering. Vi vil fortsætte med at kæmpe mod den borgerligt liberale politik, uanset hvilke partier der står bag.
Der er brug for en ny politik, der ikke bygger på korridor-aftaler på Christiansborg, men på menneskers behov. En solidarisk vej. Et opgør med erhvervslivets topchefer som længe har bevilget sig selv millioner i lønstigninger og som nu advarer mod at arbejderklassen får højere løn, selv om der knokles på landets arbejdspladser som aldrig før.
Som kommunister er det vores erklærede mål at ændre både de grundlæggende ejendoms- og magtforhold i det danske samfund. Vi kæmper for en samfundsudvikling, der skaber et virkeligt solidarisk velfærdssamfund. Det vil først være muligt under socialismen, hvor de afgørende produktionsmidler er blevet kollektiv ejendom.
Socialismen er det eneste alternativ til det kapitalistiske udbyttersamfund og rovdriften på både mennesker og natur. Kun socialismen kan en gang for alle sætte en stopper for imperialismens endeløse røverkrige - der i sidste ende kan true menneskehedens eksistens. Solidaritet bliver aldrig gammeldags.
Kommunistisk Parti er kommet godt fra start. Der er en positiv situation for det nye parti, præget af enhed og optimisme, men også af en meget realistisk opfattelse af partiets styrke og begrænsninger. Endnu er Kommunistisk Parti et lille parti, som langt fra kan løse alle de opgaver, som et fuldt udbygget parti vil kunne gøre. Men partiet er et aktivt parti.
I 2007 vil kampen fortsætte mod den borgerlige liberale politik, for velfærd og demokrati og mod dansk krigsdeltagelse. Vi ser frem til at give vores bidrag i de kampe som kommer.