Altid har der været et eller andet, der gjorde lønstigninger til det mest uansvarlige der kunne ske i dette land

Det er den første uge i 2007 - januar - og der tales om overophedning. Store flager brækker af Antarktis, gletsjerne smelter på Grønland, og vi går rundt i sommertøjet omtrent.
Kloden er blevet et varmt sted. Noget tyder på at det også smitter af på økonomien. I al fald hedder det, at økonomien er overophedet.
Pengene fosser ind i statskassen. Nettoresultatet er, at der ved årsskiftet er en kassesaldo på 92,8 milliarder kroner. Det svarer til seks procent af bruttonationalproduktet.
Det er en god klat penge. Og det er meget mere end regeringen sagde, den regnede med. Det går ufatteligt godt for Danmark, som finansminister Petersen plejer at sige. Han begrunder festen i, at 'aktiemarkedet har udviklet sig positivt', og at 'ledigheden er faldet mere end, vi regner med'.
Det skulle ikke være så svært at få øje på nogle oplagte anvendelser. Mange pensionister sidder surt i det sammen med borgere på bistand og andre former for ydelser. Men nej! Flere penge til forbrug ville føre til overophedning af økonomien, hedder det.
En enlig folkepensionist får et grundbeløb på 4836 kroner om måneden med mulighed for op til yderligere 4868 kroner som pensionstillæg. 3000 kroner mere om måneden ville give en samlet indtægt på hele 12.704 kroner.
Det ville være katastrofalt - forstås. En tur i biografen, lidt rundt med DSB, ordnede tænder, bedre mad og lidt nyt tøj ville blive en alt for stor gigantforbrugsfest, der ville føre direkte til en nedsmeltning af den danske økonomi. Listen over nyttige ting, der kunne gøres, er lang.
Da arbejdsløsheden var høj, blev der i 1993 af Nyrup-regeringen indført et arbejdsmarkedsbidrag. Reelt en særlig skat der skulle gå til arbejdsløsheds- og sygedagpenge samt til udgifter til aktivering og uddannelse.
Fogh og Petersen praler af, at arbejdsløsheden er historisk lav. Men ingen har hørt forslag fra deres side om, at arbejdsmarkedsbidraget - denne særskat på otte procent af hele lønsummen - skal afvikles, selvom den blev vedtaget som en midlertidig foranstaltning. Her er en frygtelig afgift, der snildt kan udfases. Men også dette ville nok føre til overophedning.
Det gør det til gengæld ikke, når der tjenes penge på aktier og i virksomhederne - som vel at mærke slipper for arbejdsmarkedsbidraget.
Ifølge KFX-indekset har aktierne i Danmark øget deres værdi med 190 milliarder kroner i 2006. Samtidig har virksomhederne haft rekordindtjeninger.
Ejendomspriser er set over året igen steget markant. Det er rigtig mange penge, der på forskellige måder kan bringes ud i forbrug. Og - har vi forstået - forbrug overopheder økonomien, i al fald lige for tiden.
Men der er en nuance. Det gælder nemlig kun penge, som er skabt ved eget arbejde. Præcist hvad det er for en økonomisk teori, der ligger bag her, er ikke klart. Det er nok også kun en politik, der har til formål at kanalisere boomet over i de store lommer og forbi de små, uansvarlige og dilettantiske forbrugere.
Overophedningssnakken har været ouverturen til overenskomstforhandlingerne, der netop er gået i gang. Signalerne fra regeringen og arbejdsgiverne er klare.
Lige nu ville det ikke være klogt med klækkelige lønstigninger. Det ville ophede økonomien og smadre eksporten. Sådan har det altid været, altid har der været et eller andet, der gjorde lønstigninger til det mest uansvarlige der kunne ske i dette land.
Sådan var det, da arbejdsløsheden var høj og krisen udtalt - hold igen af hensyn til beskæftigelsen og den internationale konkurrence. Så vendte bøtten, men argumentet består. Det er temmelig nemt at gennemskue faktisk.