Alle mennesker har ret til mad, varme og husly. Nogle er i dag henvist til at skaffe sig mad, varme og husly via offentlige overførsler, mens andre har rigeligt, uden at det er deres egen fortjeneste
af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg, amtsformand for Demokratisk Fornyelse
Mit menneskesyn er, at vi politisk bør satse på, hvad der er godt for alle.
De evner og anlæg, jeg er født med, er ikke min fortjeneste. Det er måden, som jeg forvalter det på.
Jord, vand og luft er givet til alle, og ingen bør berige sig her på andres bekostning. Vil man personlig frihed og social retfærdighed, bør der indføres en grundindkomst. Menneskets sociale værdi bør ikke være bundet op på et lønarbejde alene!
Grundindkomsten bør dog ikke være så høj, at det ikke kan betale sig at arbejde, men sammen med én lønindtægt være så høj, at en familie/husstand har et rimeligt eksistensgrundlag.
Ingen skal gå tiggergang til det offentlige, men økonomisk have ret til et værdigt liv. Med en sådan ydelse kan de fleste overførselsindkomster afskaffes, og vi kan spare store administrationsudgifter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278