Noget tyder på, at den grundlæggende menneskelige trang til viden, ikke gælder for Fogh

Hvad man ved og hvad man ikke ved kan være svært at afgøre.
- Jeg går ikke ind i, om folk taler sandt eller usandt. Det er ikke det, det handler om. Det handler om, - hvad vidste og hvad vidste Regeringen ikke, sagde Fogh forleden under et voksende pres for at få igangsat en undersøgelse af, om regeringen kendte til amerikanske soldaters brug af tortur mod fangerne i Afghanistan. Så hvad ved regeringen og hvad ved regeringen ikke - det er dét, det handler om.
Noget tyder på, at den grundlæggende menneskelige trang til viden, ikke gælder for Fogh. Iraks parlament er netop ved at behandle en lov, der skal åbne for 30-årskontrakter med de multinationale olieselskaber. Irak er det tredje olierigeste land i verden. Shell, Exxon, BP med flere skal nok være der.
Der er lagt op til regler, der betyder, at indtil investeringerne er dækket, kan selskaberne beholde 75 procent af indtægten og derefter 20 procent Det normale er cirka 10 procent. Loven møder hård kritik, og det er ingen hemmelighed - en særoplysning til Fogh - at USA har hjulpet til med at få den for olieselskaberne gunstige lov presset igennem. Ifølge Information siger George Muttitt, der er specialist for en menneskerettigheds- og miljøgruppe, at Irak over de næste 30 år kommer til at betale en enorm pris for den nuværende mangel på stabilitet.
USA kan være skånselsløs. For, som USA's udenrigsminister Condeleezza Rice sagde i torsdags;
- Jeg har mødt Iraks premierminister Maliki. Jeg har set hans beslutsomhed. Men jeg tror, at denne regering på en måde lever på lånt tid. Ikke kun når det gælder det amerikanske folk, men også når det gælder det irakiske folk.
Når olielovene er i hus, så er vi parate til at skifte. Vi ved også, at det var Halliburton, der er tæt på vicepræsident Dick Cheney, som i sin tid fik syv milliarder dollars for at opbygge landets olieinfrastruktur. Leveringen har svigtet. Alt dette må Fogh vide.

Vi har hørt det fra Fogh, mange gange - vi ved det godt. Irak skal genopbygges, og demokrati etableres. En af de afgørende forudsætninger er penge. Dem kan olien så rigeligt levere, hvis ellers pengene blev i landet.
Har Fogh - vel vidende, at USA har presset en dårlig lov igennem for irakerne- tænkt sig at protestere overfor Bush?
Det var næppe emnet for telefonsamtalen forleden. Resultatet af loven og de følgende aftaler vil utvivlsomt være, at den irakiske befolkning føler sig bekræftet i opfattelsen af, at krigen handlede om olie. Og når Fogh taler om demokrati og genopbygning, så er det en prioritering, der kommer efter hensynet til USA og olieselskaberne. Regeringen vil ikke vide.
Det er vist, at antallet af fattige i Danmark er steget under Fogh. Hvis man ved det, må man handle.
Fogh vil ikke vide mere om udleveringen af fanger til USA`s baser i Afghanistan. Han ved, hvad han vidste, og det må være godt nok. Der bliver ingen undersøgelse.
29. januar indleder Østre Landsret en retssag, som skal afgøre, om der kan rejses tiltale mod Fogh om Danmarks deltagelse i Irak-krigen. De 26 sagsøgere skal påvise, de har en retslig interesse i en grundlovssag mod Fogh. Imidlertid har retten nu afvist fire sagkyndige.
Det er chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Han skulle vel om nogen vide noget om krigen og dens forudsætninger. Dertil kommer blandt andet terroreksperten Lars Erslev Andersen, mellemøstspecialisten Michael Irving Jensen og islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen.
Hvad man ikke ved har man ikke ondt af. Sov godt Rasmussen! !. .kunne man fristes til at sige. Problemet er imidlertid at Fogh er mere vidende end som så. Det er her det bliver rigtig alvorligt.