09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Profitkanalen TV2 News som medieluder

Profitkanalen TV2 News som medieluder

Onsdag, 17. januar, 2007, 00:00:00

En en direktør for Siemens betaler millioner til TV2 News og forventer en vis særbehandling af firmaets pressemeddelelser

af Anders Fenger
Søndag kom det i Ekstra Bladet frem, at TV2 News har lavet særlige partnerskaber, med en række virksomheder.
En en direktør for Siemens kan udtale, at han til gengæld for de millioner, de har betalt til tv-stationen forventer en vis særbehandling af firmaets pressemeddelelser.
Et sandt medejerskab af nyhedsformidlingen!
Sagen ruller nu. SF tager sagen op i Folketinget. Afsløringen er et udtryk for en klar overtrædelse af forbudet mod sponsorering af nyheds- og aktualitetsprogrammer, mener partiet med rette.
Det understreger endnu en gang, atr medier i dette samfund altid har haft tæt tilknytning til erhverslivet.
Men eksemplet er ikke nyt. Vi ser dagligt overtrædelser af reklameloven, der slet ikke overholdes.
For nogle år siden tilbød Aalborg Stiftstidende åbent erhvervslivet, at de kunne få stillet spalteplads til rådighed til en positiv omtale af enhvert firma og dens varer i samme omfang som man indrykker annoncer i bladet.
En sides annonce giver tilsvarende en hel sides positiv omtale, skrevet af en velvillig journalist fra avisen.
Her indrømmede man, at at man er i lommen på pengemændene. Eksemplet dengang og TV 2 News-sagen nu bekræfter igen, at der ikke findes nogen form for journalistik, som er hævet over klasseinteresser.
Men alligevel er en af myterne, som de borgerlige og socialdemokratisk - ja, selv såkaldt venstreorienterede - reportere forsvarer med stor energi, er, at de er politisk uafhængige og at der er vandtætte skodder mellem den journalistiske linie og størrelsen af erhvervslivets annoncer.
Glem det.
Den langt største del af medierne opfører sig som tobis i en fiskestime til havs.
Når deres boss plasker i vandet, reagerer de alle sammen ens.
Sagen med TV2 viser, at også på medieområdet bliver alt mere og mere profitorienteret. Ligesom andre selskaber arbejder TV2 med den nye energiske direktør Per Michael Jensen for at den maksimale profit, samtidig med at de skal følge med i den politiske manipulation af enb sagesløs dansk befolkning.
Men selve TV2 News-sagen kommer der ikke noget ud af, hvis det står til kulturminister Brian Mikkelsen. 'Der er intet at komme efter.' Intet i dette samfund er som bekendt ulovligt, hvis hundrede forretningsfolk beslutter sig for at gøre det.
Før nytår kunne Brian Mikkelsen således ikke se nogen problemer i den særlige konstruktion, som TV2 News har lavet.
Det er jo heller ingen kunst at have en ren samvittighed, hvis den aldrig har været i brug. Dumheden har tydeligvis to udtryk: den holder mund eller den taler.
Den tiende dumhed kan man dog udholde.
Imens er vi seere gidsler. Kan vi være sikre på, at for eksempel TV2 News reportere indsniger hemmelige kodede budskaber for Siemens ind i speaken i indslag om Ungdomshuset?
Vær på vagt og hav ingen illusioner og mediernes redelighed og upartiskhed...

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp