Fogh-regeringen har taget kampen op mod de ubekvemme forskningsresultater

af Anders Bjerre Mikkelsen, Århus
I sidste nummer af fagbladet 'Ingeniøren' fortæller en tidligere forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at han i 1998 blev tvunget til at slette eller omformulere 35 kritiske sætninger i en rapport om miljøets tilstand i Danmark. For eksempel skulle følgende sætning fjernes: 'Effekten af den hidtidige miljøpolitik over for transportsektoren har ikke kunnet hamle op med væksten i trafikmængden'.
Rapporten var bestilt af Miljøministeriet. Her ville man med begrundelsen 'kvalitetssikring' have rapporten til gennemsyn inden offentliggørelsen. De endelige formuleringer blev aftalt mellem ledelsen for DMU og Miljøministeriet, hen over hovedet på forskningschefen. Sagen slap ud i pressen. Han fik at vide, han 'pissede i egen rede' og valgte selv at finde sig et andet job.
Fra januar i år er DMU lagt ind under Århus Universitet. Altså uden for den politiske styring fra Miljøstyrelsen, det vil sige et tiltag til gavn for den frie forskning? Næppe - sagen er, at Miljøstyrelsen samtidig får frihed til at bestille deres undersøgelser, hvor de vil. De kan så vælge den leverandør, der lover det kønneste maleri af miljøtilstanden.

Det liberale ideal
Det er måske taktløst her at minde om det borgerlige samfunds idealer på forskningsområdet: Den frie forskning vil sige frit valg af metode og ret og pligt til at offentliggøre resultaterne uden 'tilpasning'. For universiteter kommer hertil retten til frit at vælge sit forskningsemne.
Selv om denne model er forankret i den borgerlige tænkning og ikke tilgodeser arbejderklassens interesser, har den idémæssigt været baggrund for en enorm tilvækst i den tilgængelige viden om samfundet og naturen, mest det sidste.
Men liberale ideer har det svært med det borgerlige samfunds virkelighed. En stor og stadigt voksende del af forskningen foregår i mørket bag militærets og koncernernes tykke mure. Og forskning giver ikke altid det ønskede resultat. Den kan være ubekvem.
Vi har set tobaksmonopolernes årtier lange kamp mod viden om tobakkens skadelige virkning på helbredet, oliemonopolernes indædte lobbyarbejde mod forskning i CO2-effekter på klimaet og vores hjemlige Fogh-regerings fornægtelse af alle undersøgelser, der ikke passer den, for eksempel undersøgelser der viser, at uligheden vokser i samfundet.

Den ufri forskning
Fogh-regeringen har da også taget kampen op mod ubekvemme forskningsresultater: Den liberale styrelseslov for universiteterne er fjernet og erhvervslivets bosser lukket ind i ledelserne, forskningsstrukturen er netop blevet vidtgående centraliseret, og kravet til financiering af forskning gennem fonde og firmaer er vokset.
Hertil kommer diverse hidtil uhørte indgreb, såsom udpegningen af Dansk Folkepartis yndling, kommunisthaderen Bent Jensen som chef for forskningsprojekt om den kolde krig.
Det vi ser, er et symptom på det borgerlige klassesamfunds forfald. Der holdes udsalg af restlageret af liberalt gods: Tankemæssig, forskningsmæssig og personlig frihed, pluralisme og forskellighed. Klassen af gode borgere er skrumpet ind, og virkelig magt har kun en lille flok med kommandoen i finans og monopoler. Det er folk, der ikke har brug for 'pladder', men for en stram styring til sikring af profitten.