Som krigsførende demokratisk land har borgerne ret og pligt til at vide, hvad der foregår under hver en sten

Fogh har aldrig brudt sig om at indrømme fejl eller ukorrektheder. Skjorten skal være uplettet, øjnene blanke og skoene pudsede. Fejlfrihed er for ham en central opfattelse af lederskab - ligesom roer skal stå lige på række og ikke skeje ud. Når man har hakket et stykke, så kan man ved at vende sig om forvisse sig om, at der er roer både for og hvad - hvad mere er værd at vide?
Enhver, der pirker i denne glatte - alt for glatte - overflade, får som regel et velspundet fur. Modangreb er det bedste forsvar.
Imidlertid er det ved at være åbenlyst, at noget er ved at komme ud af kontrol for Fogh. Rent ud bliver det mere og mere håbløst at opretholde fortællingen om, at danske tropper kom til - samt tager fra - Irak og Afghanistan i en højere sags tjeneste. En mission, én sandhed. Det perfekte menneske krakelerer!
Filmen 'Den hemmelige krig' er ved at vokse sig til et alvorligt politiske problem for Fogh. Den er ligesom blevet det punkt, hvor det mere og mere usammenhængende spind af forklaringer om krigen i Irak og Afghanistan kondenseres.
De klamme uklarheder, forklaringerne, forsikringerne, løfterne og bagatelliseringerne fortættes. De samler sig på loftet og begynder at dryppe som dråber af grumset vand. Der tegner sig et billede, der er helt anderledes en Foghs beskrivelse. Denne voksende forskellighed har øjensynligt gjort Fogh desperat. I al fald gik han til angreb på Danmarks Radio, med påstanden om, at DR har påført sig selv 'et meget, meget stort troværdighedsproblem'.
- Jeg kan blot konstatere, at de indslag, som Danmarks Radio har bragt, er fuldstændig fordrejede i forhold til de oplysninger, vi har i regeringen, og som vi har videregivet til Folketinget. Og jeg har jo lagt mærke til, at det almindelige krav er, at regeringen skal iværksætte en undersøgelse. Jeg synes efterhånden, vi er nået dertil, at Danmarks Radio måske kritisk burde undersøge sig selv, sagde statsministeren til Berlingske Tidende.
Foghs desperation udspringer af, at de oplysninger, der kommer frem om danske soldaters udlevering af fanger i Afghanistan til USA`s enheder, mere bekræfter end afkræfter indholdet i Den Hemmelige Krig. Men Fogh kunne - så nemt som ingenting - selv løse problemet ved at støtte en undersøgelse af, hvad der foregik i Afghanistan. Det skulle ske i fuld åbenhed. Som krigsførende demokratisk land har borgerne ret og pligt til at vide, hvad der foregår under hver en sten.
Er det ikke en af de liberale børnelærdomme, at man mindst skal kræve af sig selv, hvad man vil kræve af andre?
Sådan må det bestemt have været på de kanter, Fogh kommer fra. Men ak, i storbyen - som jo alle dage har været moralens opløser - er det hele vendt om. Kræv intet af dig selv - kun af andre.
Som pressens minister beder Fogh DR om, at stationen kritisk undersøger sig selv. Det er pression. Der er medlemmer i DR`s nye bestyrelse, der tager mod denne opfordring med kyshånd. De har fået håndslag på støtte oppe fra. De har allerede været ude med riven. Og de er jo en del af DR`s interne processer.
Foghs udladning har ført til en del hårde replikker. For eksempel sagde professor i journalistisk Jørgen Poulsen blandt andet:
- Det begynder at nærme sig tilstande i diktaturlande og islamiske stater, hvor regeringen sidder tungt på medierne. Mediernes uafhængighed af statsmagten er helt afgørende i vores samfundssystem.
Foghs udfald er markant bemærkelsesværdigt, og det handler ikke om soldater har flag på eller ej. Det handler om, at statsministerens fortælling om Danmark i to krige fremstår som mere og mere utroværdige. Det burde om noget være en sag for DR.