Traktaten vil tilsidesætte vores folkestyre med vores særlige form for demokrati, så det alene bliver EU-kommissionen, der kan stille lovforslag på de væsentligste områder
af Jan Vogel, formand for Folkebevægelsen mod EU`s komité for Frederikssund-Egedal
Officielt har Fogh sagt, at han arbejder for, at EU-grundloven ikke skal ud til en folkeafstemning, hvilket Folkebevægelsen mod EU tager kraftigt afstand fra.
Så sent som den 21. december lagde Fogh vægt på, at de kommende EU forhandlinger skulle tage udgangspunkt i den henlagte forfatnings traktat (EU-grundlov), den som et klart flertal i både Holland og Frankrig forkastede, og hvor meningsmålingerne entydigt pegede på, at danskerne også ville sige nej. Derfor skyndte Fogh-regeringen sig at udsætte den danske afstemning.
Man ser ikke på et nyt traktat udspil, men vil forsøge at tilrettelægge det således, at man kan undgå en dansk folkeafstemning, der sandsynligvis vil ende op i et nej.
Noget af det, der vil blive svært at ændre på, og som er noget af det afgørende i traktaten, er, at traktaten vil tilsidesætte vores folkestyre med vores særlige form for demokrati, så det alene bliver EU-kommissionen, der kan stille lovforslag på de væsentligste områder.
Den danske civilret overtages af EU-retten, det er igen yderst uheldigt.
Hertil vil vores beslutningskompetence på told- og måske skatteområde, blive overtaget af EU.
Det er den velkendte salamimetode, der atter skal tages i anvendelse, som uhyrligt middel til at undertrykke vores folkestyre.
Folkebevægelsen mod EU`s lokalkomite Frederikssund-Egedal, tager spørgsmålet op på et møde tirsdag den 30. januar. Det sker i Kulturhuset Elværket klokken 19.30.
Alle interesserede - også fra andre organisationer og partier - er velkomne til mødet.
Vi vil træffe de første nødvendige beslutninger for at få etableret en stærk modstand i vores lokalområde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278