02 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der skal protesteres

Der skal protesteres

Torsdag, 01. februar, 2007, 00:00:00

Mens USA demonstrerer mod Bush`s krig i Irak, fortsætter blodsudgydelserne (senest dræbte en granat 7 børn i en skole). Og i Danmark venter vi med at gøre noget til mærkedagen for fire års drab og lemlæstelser den 17. marts, hvor ´Nej til Krig´ synes, det er passende at sige tropperne hjem, for jeg ved ved gud ikke hvilken gang

af Ulla Røder, fredsaktivist
Hvis ingen vil handle her, hvis ingen vil møde foran byretten (sagen mod Fogh for start af grundlovsstridig angrebskrig) hele dagen i morgen og demonstrere mod disse seneste blodsudgydelser i Irak, så vil jeg tillade mig at sige, at manglende handling er lig med samtykke i det, der foregår.
Kun gode undskyldninger respekteres, så som at man skal passe livsvigtige funktioner i vores samfund (arbejde er ingen undskyldning for at blive væk fra en spontan demonstration - hvor mange arbejdstimer har Iraks befolkning ikke mistet i årenes løb).
Hvis du ikke kan komme i dagtimerne, vil jeg foreslå alle, der kan gå og kravle kommer til Christiansborg Slotsplads, og bliver der med fakler, lys og andre varmekilder, indtil Regeringen har meddelt officielt, at de danske tropper trækkes hjem fra Irak, og at den har meddelt Bush officielt, at han skal gøre det samme og lade de 21.000 mand leve i fred med deres familier hjemme i USA.
At der dør civile og børn beskrives af UNICEF og UNESCO som 'endnu en tragisk påmindelse om de risici, de irakiske skolebørn må se i øjnene'.
Ja, det er jo sørgeligt. Hvad mon Fogh ville sige, hvis hans families børn kom hjem fra skole uden arme og ben eller i en kiste.
Hvad ville de 179 medlemmer af det danske folketing sige, hvis det samme skete i en dansk landsbys skolegård.
Nej, det sker ikke, for vi lever jo heldigvis i et demokratisk land, hvor vi lukker alt og alle ude og lader, som om volden ikke rager os en høstblomst. Vi er jo så fredshellige her til lands, at vi kan sidde og se voldsfilm for at fordrive en søndag midt i kirketiden, inden vi tager på arbejde den næste uge og knokler for et nyt køkken og en skolebog til vores børn, der kan indoktrinere poderne med, hvad demokratisk Coca Cola- og burgerkultur er. Det er blot noget, der feder, men skidt med det, for vores børn dør kun langsomt heraf.
Må jeg foreslå, at den fedme debat tages af bordet. Du bestemmer selv, hvad du spiser og har i dit køleskab. Må jeg foreslå, at den hykleriske rygedebat tages af bordet, så længe regeringen støtter NATO`s atomvåbenstrategier. Skal kræftens gåde løses, skulle man begynde at offentliggøre forskningen omkring lavradioaktivitets spredning. Men her får de lærde mundkurv på, for folk skulle jo nødig tro, at deres kræft ikke skyldes rygning. Tyggegummi- og medicinindustrien skal jo også leve.
Må jeg foreslå, at folk selv får frihed til at æde og ryge sig ihjel, men at man standser drab på folk og børn, der ønsker at leve. Børn skal dæleme kunne løbe og lege, inden de dør. Børn skal for pokker også have et par forældre til at opdrage dem, der ikke er lemlæstede. Børn skal ikke gøres forældreløse på grund af voksnes krigsliderlighed og hang til spænding i deres burgerædende kedsomhed foran flimmerkassen.
Må jeg endnu engang appellere til de danske medier om at foreslå Fogh at forlade Christiansborg, før de stadig normalt tænkende og sunde danskere må gribe til selvtægt og kræve ham smidt på møddingen sammen med de andre deltagere i krigsforbrydelserne i Irak.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. feb. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp