EF-Domstolen konkluderede den 26. januar, at den danske bopælspligt på landbrug er ulovlig, fordi det tale om ¤¤en begrænsning af de frie kapitalbevægelser, der er uforenelig med EF-traktaten¤¤
af Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU
Det er et uhørt og alvorligt angreb på danske landbrug. Dommen åbner for, at danske eller udenlandske kapitalfonde kan opkøbe store dele af dansk landbrug, som så bliver offer for ren investeringsspekulation. Det vil betyde, at man fjerner en betydelig del af grundlaget for livet på landet, som netop sikres af, at der er sammenhæng mellem, at de som ejer landbruget også bor på landet og engagerer sig her.
Bopælspligten sikrer også, at det er muligt for unge landmænd at etablere sig. At den danske model bevares, er afgørende for trivsel, beskæftigelse og dynamisk udvikling på landet.
Folkebevægelsen mod EU foreslår, at vi nu står sammen på tværs af politiske skel og som minimum kræver, at der indføres en 'bopælsprotokol' i traktaten, ligesom vi kender det fra sommerhus-reglen. Et mere langsigtet og rimeligt krav er dog at kræve respekt om det danske Folketings beslutninger - og dermed vores folkestyre - ved at blive fritaget for, at danske love er underlagt EU-regler og dermed EF-domstolens afgørelser. Det vil kræve, at Danmark frigøres helt fra Den Europæiske Union. Det er et bedre alternativ end at følge Foghs planer om at indlemme Danmark mere i unionen - oven i købet uden folkeafstemning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278