10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Profitternes himmelflugt i drivhuset

Profitternes himmelflugt i drivhuset

Tirsdag, 06. februar, 2007, 00:00:00

800 klimaeksperter advarer om dramatiske opvarmningstendenser i de kommende årtier. De ansvarlige verdenskoncerner skovler rekordprofitter ind

af autonom info-service
Så kom den første del af en klimarapport udarbejdet af 800 videnskabsfolk fra 130 lande, som samarbejder i et internationalt udvalg for klimatiske spørgsmål, det såkaldte 'Intergovernmental Panel On Climate Change' (IPCC).
Ikke overraskende konkluderer rapporten, at der finder en generel opvarmning af jordens klima sted. Overraskende er prognoserne for omfanget af denne klimaforandring. Rapporten efterlader ikke nogen tvivl om de dramatiske følgevirkninger for alt liv på jorden, hvis ikke det lykkes at få reduceret CO2 - drivhusgassen.
I tilfælde af en væsentlig reduktion af CO2-udslip vil jordens temperatur stige mellem 1 og 2,7 grad Celsius. Dette angives som den maksimale bærbare belastning for landbrug, fiskeri og beboede kystområder. I tilfælde af at der ikke sker en drastisk reduktion af drivhusgassene, vil temperaturerne ifølge prognoserne stige mellem 2,4 og 6,3 grader over de næste 90 år.
De konkrete følgevirkninger af en sådan klimaforandring vil blive offentliggjort i anden del af arbejdsrapporten, som udkommer i marts i år. Nogle videnskabsfolk mener, at havene inden år 2100 vil stige med 58 centimeter, hvilket får katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker. Specielt i Det indiske Ocean og i Stillehavet vil hele ø-grupper og lande forsvinde.
Ifølge formanden for IPCC, Rajendra Pachauri, er udviklingen siden den sidste klimarapport fra 2001 blevet tydeligt forværret. Siden man i 1980 startede med at udarbejde internationale klimaprognoser har man kortlagt de 12 varmeste år - 11 ud af disse 12 år, var de seneste 11 år! Ifølge videnskabsteamet er der formodentlig tale om den varmeste periode i 1300 år.
Den vigtigste drivhusgas er kuldioxid, som primært opstår af forbrænding af kul, olie og naturgas. Det er disse energiprodukter, som de vigtigste verdenskoncerner bygger deres kolossale profitforretninger på.
I torsdags angav den britisk-hollandske koncern Royal Dutch Shell deres årlige gevinst til 25,4 milliarder dollars. Endnu højere var profitten hos deres amerikanske konkurrent Exxon Mobil: 39,5 milliarder dollars! Sidstnævnte koncern kom i mediernes søgelys, da det kom frem, at koncernledelsen havde investeret 16 millioner dollars i en kampagne imod politiske tiltag, der vil reducere koncernernes drivhusgasudslip såvel i deres industrielle produktion som i deres produkter - først og fremmest biler.

www.ipcc.ch

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. feb. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp