Det er vores opfattelse, at den forpligtelse til en særlig beskyttelse af barnet, som Børnekonventionen på-lægger os, ikke indgår med nævneværdig vægt i flygtningenævnets afgørelse

af Per Schultz Jørgensen, tidl. formand for Børnerådet og John Aasted Halse, tidl. formand for Børns Vilkår
Kaltrina er knap 4 år, hendes mor og far er flygtninge fra Kosovo, der har opholdt sig i Danmark siden 2000. De kom herop hver for sig, moderen Valentina fik asyl i 2001, mens faderen Mirsads ansøgning om asyl blev afvist. De blev gift på borgmesterkontoret i Mariager i 2002 og fik året efter Kaltrina.
Gang på gang er Mirsads ansøgning blevet afvist (senest stadfæstet i 2006), hvorfor han nu skal sendes ud af landet. Derfor mobiliseres en folkelig protest i Mariager i disse uger. Fordi Flygtningenævnet går over den grænse, der handler om almindelig medmenneskelighed og simpel anstændighed (se www.mirsad.dk).

Børnekonventionen
Overtræder de også FN`s børnekonvention? FN`s børnekonvention siger i artikel tre, at i alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets tarv komme i første række. Konventionen kalder det 'barnets bedste interesse'.
Er det Kaltrinas bedste interesse, at hendes far sendes ud af landet? Det vil næppe nogen hævde, sikkert heller ikke fortalerne for den flygtningelovgivning, vi har her i landet. Men er børnekonventionen så noget værd overhovedet?
Næsten alle 54 artikler i Børnekonventionen handler i virkeligheden om, hvad der er indholdet i barnets tarv. Det drejer sig om retten til liv, til at blive beskyttet mod overgreb og diskrimination og om retten til at leve med sine forældre - hvis ikke netop barnets tarv taler imod. Og så siger Børnekonventionen, at barnet skal inddrages og om muligt høres (artikel 12).

Barnets tarv
I afgørelsen af Mirsads ansøgning om asyl har Kaltrinas tarv tilsyneladende ikke spillet nogen som helst en rolle i sagens afgørelse, selvom forældrene har levet her i landet i hen mod syv år, og selvom Kaltrina er født her. Konsekvensen er, at hun berøves sin daglige kontakt med sin far, og konsekvenserne for hendes udvikling kan kun pege i negativ retning.
Men skulle nævnet ifølge konventionen have truffet en anden afgørelse? Ikke nødvendigvis - fra en juridisk vinkel. Man undlader jo heller ikke for eksempel at sætte en far i fængsel, selvom han har mindreårige børn. Men i et sådant tilfælde er der stærke samfundshensyn, der overtrumfer hensynet til barnet.
Det er der ikke ved en udvisning som den foreliggende. Det er jo derfor barnets tarv og rettigheder skal medinddrages i sagsbehandlingen og tillægges betydning i afgørelsen. Og Børnekonventionen understreger netop i artikel 22, at børn med flygtningestatus skal omfattes af en særlig omsorg.
Det er ikke just, hvad man kan sige Kaltrina er udsat for. Derfor er det sammenfattende vores opfattelse, at den forpligtelse til en særlig beskyttelse af barnet, som Børnekonventionen pålægger os, ikke indgår med nævneværdig vægt i flygtningenævnets afgørelse.
Selv i de tilfælde, hvor en knivskarp afgørelse kunne falde ud til barnets fordel, hvis vi inddrog Børnekonventionen, undlader nævnet det tilsyneladende. Dette kan vi kun opfatte som en de facto afskrivning af Børnekonventionen som del af retsgrundlaget i Danmark.
Er det i overensstemmelse med regeringens og Folketingets opfattelse? Hvis ikke, så må flygtningenævnets lovgrundlag præciseres, så Børnekonventionen og dermed barnets tarv indgår i afgørelserne.