Der har været masser af opfordringer til forhandlerne fra arbejdspladserne om at stå fast på kravene, og der har været udtrykt vilje fra arbejdernes side til at kæmpe for, at kravene bliver opfyldt

af Johnny Laugesen
Der er intet nyt ved disse overenskomstforhandlinger i forhold til alle tidligere. De er svære, meget svære. Som sædvanligt er afstanden mellem arbejdernes forventninger og de krummer, arbejdskøberne vil betale for at få udført arbejdet de næste to år, alt for store.
Det er som om drejebogen for det store skuespil, overhovedet ikke bliver ændret fra gang til gang. Arbejdsgivernes forhandler, Hans Skov Christensen står som sædvanlig med himmelvendte øjne og er bange for konkurrenceevnen og beskæftigelsen ud i fremtiden, og CO Industris topforhandler, Thorkild E. Jensen formanden for Dansk Metal, forklarer, at industriens gode indtjening har skabt nogle alt for store forventninger hos arbejderne, som bliver svære at opfylde.
Deres udtalelser og optræden i tv og radio i sidste uge, da de skulle fortælle hvor svært det er, var forudsigelige. Vi vidste nøjagtigt, hvad de ville sige. Alligevel giver jeg topkarakter til deres store skuespilkunst.
Hans Skov Christensen eneste reelle bekymring, gælder profitten. Han er ligeglad med arbejderne, om nogle får helbredsproblemer eller om flere bliver arbejdsløse er for ham ligegyldigt. Det kan ikke overraske, han repræsenterer arbejdsgiverne. Når han kræver, at skifteholdsbetalingen skal afskaffes, kræver mere fleksibilitet, mindre ferie, længere arbejdstid, overarbejde uden ekstra betaling eller hvad han nu kan finde på af forringelser, er han en god mand for arbejdsgiverne, og han har fortjent sin store løn.
Mere problematisk er det med forhandlerne for CO Industri. Her er der ikke det samme forsvar af interesserne, for dem man repræsenterer. Thorkil E. Jensen udtrykker forståelse for arbejdsgivernes synspunkter og vil i øvrigt ikke fortælle noget som helst om forhandlingerne. Når forhandlingerne er endt så udsigtsløse, som de åbenbart er, og når arbejdsgiverne mener, at der er for stor afstand mellem parterne til at videre forhandlinger kan nytte, så bør fagbevægelsens medlemmer orienteres og mobiliseres.
Kravene om bedre betaling og lavere arbejdstid for dem der arbejder på skiftende arbejdstider, er krav der skal opfyldes. Alle undersøgelser viser, at dem der arbejder på disse ulempetider har store helbredsproblemer og bør kompenseres for dette. Lønnen må op, ikke mindst for de mange tusinder der arbejder på mindstelønnen. Med de profitter der dagligt hentes hjem, er det fuldstændig gak, at nogle mennesker arbejder for en løn under 120 kroner i timen.
Overenskomst stafetten har været i gang på landets arbejdspladser. Alle steder er de fornuftige krav blevet støttet, der har været masser af opfordringer til forhandlerne fra arbejdspladserne om at stå fast på kravene, og der har været udtrykt vilje fra arbejdernes side til at kæmpe for, at kravene bliver opfyldt.
De stille forhandlinger har ikke rokket arbejdsgiverne en tøddel, lad nu medlemmerne komme med i forhandlingerne, mobiliser dem til kampen, fortæl åbent hvor vandene skiller. Hvis arbejdsgiverne ikke vil gi` sig, må de få strejken. Men den skal forberedes godt og

Johnny Laugesen er tidligere formand for Metal afdeling 12.